Brev:
Er det trodsalderen?
Kære Helen.
Jeg skriver til dig, da jeg ikke længere aner, hvad jeg skal gøre mht. min søn Andreas. han er igennem det sidste år begyndt at blive meget hysterisk, og når man stiller krav til ham bliver han hurtigt sur, svare igen, begynder at grine, eller bliver meget ked af det.
Børnenes far og jeg gik fra hinanden for 1½ år siden, og siden da har det været meget tumult for Andreas, både med flytning pga. lejlighed, men også med flytning af dagpleje, da den første dagplejemor blev gravid og blev nødt til at gå af efter 1 måned Andreas havde været der, og blev derfor sat i en anden, hvilket han blev rigtig glad for. Andreas har ikke set sin far i et år, da han valgte at lade være med at komme og hente sine børn.
Der er ingen tvivl om at Andreas savner ham, men faktisk ikke ved hvem han er. På det punkt ved jeg ikke, hvad jeg skal sige når han har spurgt, hvor hans far er henne. Min kæreste flyttede ind hos os i starten af denne månede og der er ingen tvivl om at Andreas er rigtig glad for ham, og går og kalder ham for far.
Det korte af det lange er Andreas altid har været hurtigt fremme i skoene, han gik da han var 8 måneder og snakkede rent da han var lige knap 2. Men bare generelt er han meget langt fremme i skoene, og han er begyndt at blive meget stædig, svare ...
... igen når man irettesætter ham, bliver meget nemt sur, eller ked af det. han kan ikke sætte sig ned og lege i 5 minutter, når der er gået max 3 min er hele hans værelse væltet rundt, hans reol med legetøj er væltet, madrassen er taget af hans seng, hans tøjskab er ryddet og så går han bare videre til enten vores soverværelse eller hans lillebrors værelse.
Jeg bedte i december om at få sundhedsplejerske på da det var en kamp at få ham til at sove hver aften. Jeg kunne ofte bruge 4 timer på at sidde og holde ham i hånden, jeg fulgte alle råd mht. opdragelse og råd om hvordan jeg kunne få ham til at sove selv men intet hjalp. Vi har nu prøvet alt ligefra at sidde stille og fortælle ham hvorfor han skal hjælpe med at ryde op eller hvad det nu kan være, til at han er røget i skammekrogen, hvilket han bare syntes er sjovt.
Jeg har siden børnenes far og jeg fik fra hinanden været god til at give mig, da jeg synes det var synd for Andreas.
Jeg er nu nået der til hvor jeg selv begynder at blive ked af at skulle skælde ud og irettesætte hele tiden, og faktisk ikke aner hvad jeg skal gøre, jeg frygter lidt hans lillebror lære de ting Andreas gør nu, og at Andreas bliver mere ustyrlig jo ældre han bliver.
Hvad kan man gøre for at han bedre vil lytte til en?
Med venlig hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.