Svar: Nyt putteritual, separationsangst og temperament

---

Hej med dig

Når børn klynger sig til de voksne, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil bestemme og have deres vilje eller på nogen måde er beregnende.

Når jeres datter klynger sig til dig, for at kunne falde i søvn, så er det fordi hun lige nu udviklingsmæssigt er inde i en periode hvor hun har behov for dette og kun ved at give hende den kontakt hun beder om, får I hende til at slappe af og det giver på sigt langt bedre søvnvaner, end hvis man går og lader hende græde sig i søvn.

Jeres datter er stadig så lille at hun ikke forstår, hvor I er, når hun ikke kan se jer. Når I går fra hende, så føler hun sig forladt og alene og kan slet ikke forholde sig til at I er lige inde på den anden side af væggen. Den bevidsthed kommer ofte først omkring 16 måneders alderen.

Det er derfor hun græder, når du går ud af værelset om aftenen og lader hende være alene, imens du er i stuen. Det er også derfor hun græder, når du rejser dig og går ud af stuen, for at gå i køkkenet og derfor hun græder, når du i det hele taget rejser dig for at gå ... Hun føler sig forladt og alene, hun har ikke hjernemæssig bevidsthed om at du stadig er der, hun kan ikke forholde sig til tid og aner ikke om du kommer om 4 minutter eller om 4 timer.

Samtidig er jeres datter lige nu i en alder, hvor hun begynder at bevæge sig mere og mere rundt på egen hånd. Hun kravler, rejser sig ved tingene og begynder nu også at gå rundt. Det betyder at hun er igang med at separere sig mere og mere fra jer, øver sin selvstændighed mere og mere og for at kunne gøre dette, skal hun føle sig godt tilknyttet. Derfor vil hun netop nu være i en fase, hvor hun på den ene side søger jer ekstra meget, har brug for ekstra meget fysisk kontakt og nærhed og på den anden side, nogle gange vil skubbe jer væk, forsøge sig på egen hånd.

Netop om aftenen, når hun skal sove og når roen skal falde over hende, så vil hun søge jer ekstra og det er derfor vigtigt, at I prioriterer at sidde hos hende og give hende den nærhed hun har behov for.

Det er her naturligvis vigtigt at puttetidspunktet er rigtigt, hvis hun er 1 time om at falde i søvn, så vil hun måske have glæde af at blive puttet en time senere ...

Når jeres datter er ked af det om aftenen og der næsten ikke skal noget til, før hun bliver ulykkeligt, så kan det handle om, at hun nu har oplevet, at I flere gange har været der men er gået. Hun har en erfaring med sig om at I ...

---

---

... ikke bliver siddende, men forlader hende og det sidder nu så dybt i hende, at hun ikke vil sove, men i stedet ligger og holder øje med om I nu er er der eller går.

Måske er hun også startet i dagpleje eller i vuggestue, hverdagen har ændret sig, måske skal hun forholde sig til at være adskilt fra dig om dagen - det vil naturligvis påvirke hende og påvirke hendes behov for at have dig nær.

Det lyder som om at du lige nu handler imod det dit hjerte fortæller dig? Hvorfor gør du det? Hvorfor er det bedre at gå fra hende - fordi din mand og mor mener det? Hvorfor er det ikke bedre at sidde hos hende, holde hende i hånden, lade hende mærke at du er der og hun så falder i søvn i løbet af 20 minutter? Så hun lærer at det at sove, at skulle sige farvel til dagen og alle oplevelserne er noget dejligt og trygt ... Hvorfor skal det gøres til en kamp - for hvis skyld? I hvert fald ikke for lillepigens.

---

---

Tryghed er alfa omega og man kan sagtens have en rutine, hvor man putter sit barn kærligt og omsorgsfuldt og derefter går - men det kræver at barnet er okay med det. Det kræver at barnet forstår hvor man er og føler sig tryg ved at man kommer igen. Og måden jeres datter græder på: "vores datter bliver rigtig ked af det - nærmest hysterisk og holder op i det sekund man er inde i soveværelset og hos hende!" - det skal ikke overhøres - det skal man reagere på. Det er ikke for sjov, det er et reelt behov for at vide, at I er der for hende og derfor skal du naturligvis være der :)

I forhold til hendes behov for at have dig nær, vide at du er der og temperamentet, som du oplever i forbindelse hermed - anerkend hende og de følelser hun har. Tag hende op til dig, giv hende et kram, lad hende mærke dig fysisk, lad hende fornemme at du er der. Forestil dig at hun har et indre mor-depot der skal fyldes op. Når det er fyldt godt op og det bliver det af kærtegn, omfavnelse, nærhed, så har hun noget at tære af, når du ikke er der, så er hun i stand til at bevæge sig lidt ud på egen hånd.

Sker der noget uvant, så vil hun søge dig. Nogle gange komme hen til dig, næsten kravle op af dig eller gemme sig i dine ben. Anerkend det, vis hende at du er dig og hjælp hende med at møde verden. Atter andre gange, vil hun kunne vende sig, kikke på dig - I får øjenkontakt og du siger "jeg er lige her, det er okay" og så er det nok for hende, så tør hun atter bevæge sig lidt ud på egen hånd.

Håber du kan bruge dette lidt videre - og lyt til dit hjerte. Det der føles rigtig, er som regel også rigtigt! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---