Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke ske mad


1. august 2011

Alder:
7 mdr.

Vil ikke ske mad

Kære Helen

Vores datter på 7 måneder vil ikke spise skemad. Jeg har siden hun var 4 mdr. forsøgt med smagsprøver. Først med det simple fløjlsbløde retter og senere med forskellige smagsvarianter. Hun er hverken til sut eller flaske. Vi har af flere omgange forsøgt med flasken, med det virker som om at vi er kommet for sent i gang og at hun simpelthen ikke kan finde ud af at tage fat. Da far overtager barslen og jeg skal tilbage på arbejde fuld tid fra på mandag 8 dage er vi lidt nervøse.

Hun er ikke så stor, vejede ved fødslen 2750 og nu ved 7 måneder 7,5 kg og derfor er vi også ekstra obs på at hendes ernæring skal være rigtig, men det kan jo være svært, når hun ikke er glad for mad.

Vi har den seneste måned optrappet vores lille "træningslejr" og tilbyder hende nu mad tre gange om dagen og nogle gange et ekstra mellemmåltid. Men det er kun 1 gang ud af 5 at hun egentlig virker interesseret. De resterende gang er under højlyt brokken, det lader dog til at der altid kommer en lille smule (2-3 skeer) ned. Hun spiser dog aldrig mere end 1 dl og som regel en del mindre.

Vi tilbyder typisk grød (havregrød, fuldkornsgrød, risgrød. etc oftes med frugt) til ...


Annonce

... morgenmad, øllebrød eller grønsagsmos til frokost og igen grød eller mos til aftensmad.

Vi prøver tit at lokke det i hende ved at søde det med frugt, fordi vi tænker at det er vigtigere at hun lærer at spise, end at spare på det søde. Er det en dårlig ide?

Det med mad er næsten gået hen og blevet til en pinsel, hvor vi skal udsætte hende for noget, hun hellere vil være fri for. Men vi vil jo gerne ind i en god rytme også med mad, og det at jeg skal tilbage på arbejde, og derfor ikke vil kunne amme mellem kl 7.45 og 16.30 om bare en uge, sætter ekstra pres på. Har du nogle råd til, hvordan vi kan få vendt det til noget hyggeligt? Og hvor nervøse skal vi være for om hun får den rigtige ernæring?

Hun har altid haft et godt sove hjerte, men hun er efter, at vi er begyndt at tilbyde tre gange mad om dagen, begyndt at vågne mere om natten for at blive ammet. Hun bliver ca. lagt 20.30. Tidligere ammede jeg typisk ved 24.00 - 1.00 tiden, igen omkring 4.00 og igen 7.00 hvor hun så sov videre til 8.30 - 9.00. Nu er hun begyndt at vågne og ville die op til tre gange ekstra mellem kl 2.00-5.00.

Har du gode råd til hvordan vi kommer ud af den onde cirkel?

Venlig hilsen
O og K

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce