Svar: Sødmælk i stedet for modermælk?
Kære mor
Modermælk er præcist tilpasset barnets behov og når børn ikke kan ammes, så skal de have modermælkserstatning i stedet. Sødmælk anbefales aldrig til børn under 6 måneder, fordi indholdet af proteiner og mineraler er for højt og jernindholdet for lavt. Dertil kommer at sødmælk kan provokere mikroskopisk tarmblødning, især de første 6 måneder.
Når man laver modermælkserstatning til børn, så gør man det med baggrund i sammensætningen af modermælk. Man forsøger altså at lave en mælk, der ligner modermælk så godt som muligt.
Børn er forskellige og optager ikke modermælkserstatning helt så godt som modermælk, derfor har man valgt at gøre indholdet af protein, mineraler og vitaminer højere i modermælkserstatning, end det er i modermælk. Dette simpelthen for at sikre, at barnet får tilstrækkeligt af de vigtige næringsstoffer.
I mange lande anbefaler man kun modermælkserstatning eller modermælk barnet bliver født og til det er et år. I Danmark siger vi dog, at barnet fra 6 måneders alderen kan få en lille smule sødmælk (ca ½ dl) via maden og at barnet fra 9 måneder kan få større mængder sødmælk. Vi adskiller os således fra andre lande på dette punkt.
Vi har disse anbefalinger fordi vi her i landet ...
... prioriterer at barnet kommer igang med familiemaden og får mad, der tager udgangspunkt i det den øvrige familie spiser. Det betyder at hvis du f.eks. laver kartoffelmos til hele familien og den laves på sødmælk, så kan din datter få det samme som I andre. Men det betyder ikke at du skal til at give hende sødmælk af kop og lave al grød og mos med sødmælk.
Hun må gerne få lidt og det kan være praktisk i hverdagen, men max ½ dl. og prøv derfor at prioritere at tilbyde det, når det naturligt tager udgangspunkt i jeres mad :)
Det er generelt en rigtig god idé at variere mellem de forskellige typer af fedtstoffer, så hun får så meget forskelligt som muligt. Det er også en rigtig god idé derfor ikke at bruge smør til alt. Personligt synes jeg dog, at en grød smager bedst med smør eller med et blandingsprodukt som bakkedal eller lignende, hvor olie passer bedre til grøntsagsmos :)
Fedtstof skal hun også have via fisk, som du stille og roligt skal igang med at tilsætte hendes grøntsagsmos. Det er rigtig godt også at variere mellem de forskellige fisketyper - f.eks. laks, tun fra dåse, sild, makrel, rødspætte, torsk osv.
Avokado indeholder også gode fedtstoffer.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

