Annonce

Annonce

Svar: Problemer med vandladning og afføring


5. august 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af, hvordan forløbet har været hos jer :)

Jeg er helt enig med dig i, at lige nu skal jeres datter have ble på og naturligt følges på toilettet, når hun giver udtryk for at ville. Det er ikke vigtigt at toilettræne lige nu, der er og har været fokus nok på den del.

Derfor er det også rigtig vigtigt at forsøge at fjerne fokus på afføring og vandladning - fjerne fokus fra "jeg har ondt i numsen" - ikke at I skal ignorere hende, for det er vigtigt at I lytter og viser hende, at I hører hvad hun siger, men at I ikke gør et stort nummer ud af det.

Når hun f.eks. siger "Jeg har ondt i numsen" så kan I gøre forskellige ting efter hvad situation det er i. Hvis hun f.eks. siger det under skiftning - så kan I svare "jeg kommer lidt creme på, det hjælper". Hvis hun gør det, i forbindelse med at hun leger og føler lidt pressetrang, så kan I siger "jeg kan hente lidt vand til dig, det hjælper nogle gange at drikke lidt" (væske er jo med til at blødgøre afføringen, så det er ikke forkert) og hvis hun gør det for at få opmærksomhed, og I ved at det er en måde hun "bruger det på" fordi der er noget hun ikke må få, så kan I sige "det er helt okay skat, det kan man godt have en gang imellem".

Jeg fornemmer ikke at hun har brug for at tale mere om det, men derimod at I skal prøve at slippe det og fjerne fokus mere og mere. Hun kan godt styre det og er meget bevidst om hvad der sker, Så det skal nok komme. Men lige nu skal hun have modet tilbage igen og få en erfaring med sig om at det at skulle have afføring eller skulle tisse ikke er forbundet med noget som er smertefuldt, forbundet med undersøgelser, sygehus osv. Og det tager tid, at få modet tilbage, det tager tid at turde - men det skal nok komme igen.

Det er rigtigt, som børnelægerne har sagt, at det er meget normalt at børn i forbindelse med forstoppelsesproblemer, kan få en periode efterfølgende, hvor de ikke kan lide at gå på toilettet. Det er også min erfaring, at netop omkring 2½ års alderen får mange børn problemer med ...


Annonce

... forstoppelse.

Jeg har faktisk drøftet dette med lidt forskellige børnelæger og mavetarm-læger og de kender godt til det fænomen, at ellers raske småbørn pludselig får forstoppelse. En forklaring er, at der netop i 2 års alderen sker nogle fysiologiske ændringer i tarmen, men ofte kan det også skyldes, at barnet i forbindelse med afføring får en lille rift og at barnet i den alder naturligt er meget opmærksom på, hvad der sker med den nedre region og derfor bliver meget ked af det, holder sig og dermed holder igen - hvilket forstærker problemet.

En af de læger jeg har talt med, har også nævnt, at det ikke er unormalt at børn i den alder får en streptokokinfektion perianalt, hvorfor barnet begynder at holde igen og derfor kommer ind i en ond cirkel.

Så problemet er altså almindelig kendt og det er rigtig godt at I har fået jeres datter tjekket og er blevet hjulpet. Det er også rigtig godt at bibeholde laktulose og naturligvis medtænke hendes kost, så afføringen holdes blød og let for hende at komme af med. Sørg også for at hun får nok at drikke og mon hun så ikke vil tisse, når hun føler tissetrang :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Når hun virker klar til toilettet igen, så prøv at introducere toiletbesøg som noget helt naturligt i løbet af dagen. F.eks. i forbindelse med at hun skal i bad og alligevel har tøjet af, så er det naturligt at hun prøver at tisse. Det samme inden I f.eks. skal køre op for at handle, prøv at sige "vi skal lige tisse inden vi kører" og så går du ud at tisser og det samme gør hun - ikke fordi I træner renlighed, men fordi det er helt naturligt at I tisser inden I tager nogen steder, det er en regel der gælder alle i jeres hus.

Så I stille og roligt får hende igang - men naturligt og uden at presse hende.

Hvad der sker, når hun skal være storesøster (tillykke med det) må I se til den tid. Måske vil hun have brug for at være lille og derfor søge sin ble ekstra - måske vil hun have brug for at vise at hun er en stor pige og vil derfor gerne af med bleen igen. Det kan gå begge veje :)

Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce