Annonce

Annonce

Svar: Urolig baby - 0 mdr.


6. august 2011

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Katrine

Tillykke med den lille dreng :)

Det lyder umiddelbart som om at du har masser af mælk. Du fortæller mig i hvert fald, at dine bryster er meget spændte og at du normalt må malke lidt ud med hånden, for at din dreng kan få fat. Det lyder derfor som om, at din dreng bliver lidt frustreret ved brystet, fordi mælken kommer meget hurtigt.

Børn kan blive frustrerede, fordi de skal vente på nedløbsrefleksen og vente på at mælken kommer til dem, de bliver frustrerede over at skulle arbejde ekstra for at få mælken igang - og børn kan også blive frustrerede over det modsatte, at mælken simpelthen løber så hurtigt, at de næsten ikke kan følge med. Så den frustration du oplever kan altså godt hænge sammen med, at du har så meget mælk som du har.

Det kan være en god idé at tage ham fra, når han har diet i små 10 minutter og du mærker frustrationen kommer. Gerne der hvor han selv taber brystvorten og bliver sur. Og så skal du med det samme lægge ham til brystet igen - men i tvillingestilling og altså til det samme bryst. Det at han starter med at blive lagt til i den almindelige stilling og undervejs vendes om og lægges til i tvillingestilling, kan hjælpe ham til at arbejde lidt anderledes med brystet og få "tømt" brystet lidt bedre.

Og det er vigtigt, for en stor del af den uro du oplever hos ham, kan godt hænge sammen med at du netop har så meget mælk, at han også får uro i maven. Han får slugt en del luft undervejs i amningen, men han får også store mængder mælk og det er her vigtigt, at du er opmærksom på, at han skal spise færdig på et bryst, før du skifter til modsatte bryst.

I princippet kan han ikke tømme brystet, for der vil hele tiden være mælk at komme efter, men det er vigtigt at han spiser sig mæt på et bryst af gangen. Dette fordi mælken består af flere forskellige dele - faktisk 3 dele kan man sige. Den første del er meget vandholdig og slukker tørsten. Hvis man malker ud, kan man se at den er grålig, gennemsigtig og ligner lidt skummetmælk.

Den næste del af mælken er hans egentlige mad. Det ligner letmælk, hvis man malker ud, det er en hvid og tykkere mælk.

Og den sidste del af mælken er fløden. Det er den der giver ham michelin-elastikker på arme og ...


Annonce

... ben og dobbelthager :) Den lægger sig øverst i flasken, hvis man malker ud, så man kan "skumme fløden" :)

Det er vigtigt at han får alle dele mælk og det er især vigtigt at han får "fløden" med ud. For det er især fløden der giver ro i maven og hvis han får for meget af den vandholdige mælk, så får han for det første uro i maven, men vil heller ikke tage nok på.

Derfor er det vigtigt at han nu får mælk fra et bryst af gangen. I starten da du ammede og amningen skulle igang, så har du sikkert fået at vide, at du skulle amme ligemeget fra begge bryster - du skal amme på en lidt anden måde nu.

Hvis han f.eks. kan amme i 20-30 minutter i det hele, så er det vigtigt at han ikke ammes 10-15 minutter på hvert bryst. Men at du i stedet ammer ham 25 minutter på et bryst - gerne ved undervejs at vende ham rundt og lægge ham til i en anden stilling, netop for at hjælpe ham til at arbejde med og "tømme" brystet bedre. Herefter kan du så bøvse ham, skifte ham, tumle og lege lidt med ham, og så kan du tilbyde ham toppen fra modsatte bryst og putte ham til lur. Han får altså et egentligt måltid og tilbud om lidt vandholdig mælk.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Næste gang du så ammer, så starter du der, hvor han tog toppen sidst, lader ham spise godt og effektivt på den side, bøvser ham, skifter ham, leger lidt med ham osv. og ammer så fra modsatte side - inden han så puttes igen. Det vil nogle gange være sådan, at han afviser toppen fra modsatte bryst og det er helt okay, det må han gerne. Men tilbuddet skal være der.

Hvis han har spist på denne måde og stadig virker urolig og søgende, så vil det være en god idé at give ham en sut. Det er vigtigt at sutten kun gives, når du er sikker på at han har fået mælk nok. Men sutten kan give ham ro - det at sutte hjælper ham til at slappe af og det hjælper også mad og luft til at komme igennem maven, så han bedre kan sove :)

Du må også meget gerne svøbe ham, så han hjælpes til at holde armene og benene i ro og ikke ligger og "flagrer". Du kan gøre det at du skifter ham, svøber ham og ammer ham, giver ham en sut og så putter ham ned i liften, hvor han så kan sove. Det vil være en rigtig fin måde at gøre det på :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce