Svar: Lussingesyge
Kære MTT
Dejligt at graviditeten skrider stille og roligt fremad - det lyder som om at du har det godt og at I rigtig er begyndt at glæde jer :)
Hvis en gravid bliver smittet med lussingesyge kan det være problematisk for det ufødte barn, som kan udvikle blodmangel. Derfor er man meget opmærksomme på, hvorvidt gravide får denne sygdom.
Måske har du allerede haft sygdommen - det er i hvert fald vigtigt at du får dette undersøgt. Har du haft sygdommen, vil du ikke kunne få den igen.
Du kan have haft den som barn eller du kan have haft den som voksen, evt. smittet af dine øvrige børn - hos børn og voksne viser det sig ofte som feber og røde kinder (deraf navnet lussingesyge). Det er en helt almindelig sygdom som kun er problematisk for det ufødte barn - men også meget problematisk.
Hvis et af dine børn får sygdommen, så vil der være 50% risiko for at du bliver smittet. Hvis der er smitte i institutionen, vil der være 25% risiko for at du smittes og derfor anbefales det normalt at den gravide så ...
... vidt muligt ikke opholder sig i institutionen - men det er jo svært, når man har børn der går der, som også kan tage smitten med hjem ...
Hvis det viser sig, at du ikke har haft sygdommen, så kan man tage blodprøver på dig indtil du skal føde, for hele tiden at holde øje med om du bliver smittet og så kan man derved holde øje med det ufødte barn og sætte ind med evt. behandling, hvis det er nødvendigt.
Jeg synes derfor du skal kontakte jeres læge for i første omgang at få konstateret hvorvidt du har haft sygdomme eller ej. Hvis du har haft den, kan du tage det roligt, hvis du ikke har haft den, så må du sammen med lægen vurdere om I skal holde jer hjemme de næste par uger eller om du kan sende dine børn i institution ...
Det er så vidt jeg ved sjældent at spædbørn smittes med lussingesyge, så risikoen for det lille barn er ikke så stor, når først barnet er født :)
Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke fortsat - og glæder mig til at høre, hvad det er for en lille størrelse I får :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

