Svar: Sove i egen seng - 2 år, 5 mdr.
Kære M
Som udgangspunkt må jeres dreng meget gerne sove sammen med mor og far, når I alle tre trives rigtig godt med det. Det lyder som om at I nyder det, er trygge ved at sove sammen (trygheden er vel gensidig? :)) og har det godt med det. Og som udgangspunkt skal man ikke ændre noget som fungerer :)
Behovet for at sove hver for sig, er opstået i takt med at vi har fået flere penge, større boliger hvor børn skal have eget værelse Nogle har børneafdelinger i den modsatte ende af huset ... For 50 år og mere siden, sov de fleste sammen. Forældre sov sammen med de mindste børn og de større børn sov sammen. I mange andre lande, er det også helt naturligt at man sover sammen.
Der er naturligvis lidt forskel på, hvordan man sover sammen. Om man sover i hver sin seng i samme værelse eller om alle ligger i samme seng. Med den alder jeres dreng har, vil han sagtens kunne begge dele. Det I skal overveje er, hvordan putteritualet foregår - det kan f.eks. være uhensigtmæssigt, hvis I er nødt til at lægge jer sammen med ham, når han skal sove - altså hvis I går i seng samtidig med ham, fordi I sover sammen. Det kan være problematisk, hvis I har gæster at en af jer er nødt til at gå i seng, fordi han ellers ikke kan sove.
Noget andet er, at det er vigtigt at I også har gang i jeres sexliv. Måske vil I gerne give ham en lillebror eller lillesøster på et tidspunkt - måske ikke - men under alle omstændigheder er det vigtigt at I går i seng sammen og nyder hinanden som par. Når han ligger i dobbeltsengen eller i soveværelset kan det være svært at have dette.
Der er naturligvis ingen der siger at man ikke kan have sex alle mulige andre steder end i soveværelset og det kan sagtens fungere - men foregår det i soveværelset, så vil det være hensigtmæssigt, at han ikke sover der imens.
Børn har ikke brug for at opleve forældre have sex med hinanden. Voksenseksualitet er noget der hører voksne til og vågner jeres søn, imens I forældre elsker med hinanden, så vil det ...
... virke skræmmende, voldsomt og uforståeligt for ham og det er der ikke grund til at udsætte ham for. Jo ældre han bliver, jo mere skal I naturligvis tage hensyn til dette.
Sover han på sit eget værelse, vil han stadig kunne kalde på jer eller kunne komme ind til jer, når han har brug for jer.
Det kan sagtens være at han en dag bliver så stor, at han selv siger, at han gerne vil sove for sig selv - fordi han ser at sådan gør hans kammerater, så det vil han også gerne - eller det kan komme i forbindelse med at han skal have en kammerat overnattende hos sig på værelset eller lignende. Men der er naturligvis ingen garantier for at det sker...
Det kan ligeså vel ske, at han vil holde fast i at han vil sove hos jer og at putte med en bamse eller lignende bestemt ikke er det samme "Jeg vil også sove med et levende menneske, ligesom I gør" og derfor ikke vil kunne forstå, hvorfor han ikke kan det.
Det er dog rigtigt, at man naturligt jo ældre barnet bliver, vil kunne forklare mere og lave aftaler med barnet - ting man ikke kan med de yngste børn. Så når han f.eks. er 4 år, vil I godt kunne forklare ham, at "mor og far har brug for at sove for sig selv, fordi de er voksne" og at han stadig kan komme ind til jer, hvis han har brug for det. Han ved jo godt at der i hverdagen gælder forskellige regler for børn og voksne og kan godt i den alder forholde sig til, at der så også er andre regler, når man skal sove.
Jo ældre han er, jo mere hyggeligt vil man naturligt også kunne gøre putningen på eget værelse. Det er vigtigt at det er noget han ser frem til og vigtigt at han glæder sig til at komme i seng - netop fordi I sidder på sengekanten, læser godnathistorie, snakker om dagen, masserer hans fødder osv.
Det er vigtigt at medtænke at det at sove for sig selv, kan være ligeså trygt og dejligt som at sove sammen - hvis man formår at gøre ritualet netop trygt og noget at se frem til :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

