Brev:

Vandskræk

---

Kære Helen

Nu hvor jeg har tilmeldt mig din brevkasse, synes jeg pludselig at spørgsmålene bobler op inde i mig - derfor endnu et brev

Min dreng på knap 2½ år er delvis vandskræk og jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal håndterer det.
Grunden til jeg vælger at skrive delvis vandskræk er fordi han elsker at hoppe i vandpytter, lege i sit badekar, skylle gulerødder og vaske gulv. Han synes også det er super sjovt at være på stranden og kaste sten i vandet, men samtidig er han hunderæd for store mængder vand – dvs. havet, søer og pools. Derudover at han rædselsslagen for at få vand i hovedet – dvs. hårvask, regnvejr og den slags.

Problemet har stået på siden han var knap 1 år dvs foråret 2010. Vi var en tur ude og sejle og på stranden (første gang han oplevet havet). Umiddelbart reagerede han ikke negativt undervejs på dagen, men efterfølgende begyndte han at græde panisk, når han skulle i bad. Denne skræk holdt helt hen til efteråret, hvor han langsomt begyndte at kunne tage bade (i badekar) igen uden at græde, men han forblev bange for hårvasken. Det skal lige siges at havet absolut var mildt den dag han oplevede det – ingen store bølger eller lign. Og vi sejlede på en lille færge med plads til 20 biler, så han var altså ikke helt nede og røre vandet.

Vi har hele tiden valgt at tage situationen så afslappet som muligt – han er kun kommet i bad i det omfang det var påkrævet og hårvasken er foretaget så skånsomt som muligt – omend det er jo noget, der skal gøres en gang imellem.

Mht. de store mængder vand – dvs strand og hav troede jeg faktisk det var overstået da han i denne sommer har været på stranden og hygget sig med det (dog har han ikke ville bade men fred nu være med det) forleden da jeg sad og snakket med ham kigger han pludselig på mig og siger at han er bange – jeg spørger naturligvis hvad han er bange for og han siger ”for at det store vand skal vokse op over mig”. Det viser sig at han tænker på sidst vi var på stranden – igen ingen voldsomme bølger – solen skinnede og det var en dejlig dag. Han hyggede sig med at lave et stort mudderhul, men sagde flere gange undervejs – ”se mor der er meget vand”. Han lød ikke bange men mere konstaterende og da han jo har ret - der er meget vand i havet sagde jeg vist bare noget i retningen af at ”ja og det er der fiskene bor”.

Nu er jeg så lidt i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an herfra – min søn er sprogligt ret godt med – han fortæller ofte om hvad han kan lide og hvad han ikke kan lide og regner det, siger han direkte ”mor jeg vil ikke ud – jeg er bange for regnen – jeg kan ikke li det – jeg vil ik”. Jeg prøver generelt at føje ham, men det har jo regnet meget denne sommer og nogen gange har han altså ...

---

---

... skulle kortvarigt ud i regnen og så bliver han panisk bange.

I vinters var vi på solferie og her havde vi lidt håbet at solen og varmen ville fjerne lidt af vandskrækken, men vi kom kun på stranden to gange og begge gange måtte vi gå kort tid efter vi var kommet, fordi han blevet rædselsslagen, græd som pisket, hyperventilerede og bare ville væk fra vandet. (det var elles en caribisk sandstrand –smuk og fredfyldt og vi nåede aldrig ned til vandkanten - suk).

Efterfølgende prøvede vi med poolen på hotellet – han ville efter nogle dage gerne kigge ned i vandet oppe fra kanten, men han kom aldrig i og de få gange jeg kom i vandet (jeg elsker vand) blev han dybt ulykkelig og bange indtil jeg igen kom op på land.

Jeg forstår ikke hans skræk eller hvor den kommer fra. Alle har hele tiden sagt at det er en fase… men nu har den stået på i knap 1½ år. Vi har prøvet at jeg tog brusebad samtidig med at han er i karbad- det har han ikke noget i mod så længe jeg ikke sprøjter på ham. Han siger selv ”mor kan godt lide brusebad- du synes det er dejligt. Jeg kan kun lide karbad – jeg kan ikke li at få vand i hovedet”.

Vi har også prøvet at lokke ved at bade lillesøster under en bruser (hun er absolut ikke vandskræk, men han er ikke til at lokke - han vil heller ikke have hende ned i karbadet til sig fordi hun pjasker).

Jeg har prøvet at læse bøger om drenge der skal have vasket hår og ikke kan lide det eller som er bange for vandet, men selvom han elsker historier og vi kan læse bøger i timevis, så vil han ikke høre de historier. ”nej, ikke den der, den kan jeg ikke li” er den klare besked og prøver man at åbne historien alligevel, jamen så går han bare.

Så hvad kan vi gøre?? Jeg ville så gerne give min søn den samme glæde for vand som jeg selv har. Han gik til babysvømning indtil han var 6 mdr. og fik mellemørebetændelse. 10 mdr. gammel fik han lagt dræn men jeg kom aldrig i gang igen med svømningen. Nu virker der helt håbløst. Kan han have et særligt ubehag ved at få vasket hår, når han har dræn?

Jeg har prøvet en gang i vinters at have ham med i svømmehallen men det var en katastrofe – han blev så bange så bange allerede i bruseområdet så han klamrede sig til mig og rystede over hele kroppen mens han skreg i panik. Jeg insisterede på at vi skulle ind og se alle dem der legede derinde og jeg holdt ham i svømmehalens område til han var trøstet og rolig. Jeg turde dog ikke presse ham til at skulle ned i vandet – det var han slet ikke klar til.

Ja jeg beklager det meget lange brev, men problemet har jo stået på længe og vi har, synes vi selv prøvet en masse. Har du nogen gode råd til, hvordan vi skal håndtere ham og hvordan vi kan komme videre ???

Kærlig hilsen

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---