Brev:
Søvn i dagtimerne er blevet et problem

Hej Helen,
Så har jeg igen brug for råd, efter du for kort tid siden hjalp med svar på spisning. Det er heldigvis blevet rigtig godt igen med at spise, det fungere bare fint efter jeg stoppede med at presse hende. Jeg gjorde det ubevidst, men kan godt selv se det efter du nævnte muligheden.
Nu er det søvn i dagtimerne der er blevet et problem. Hun vil kun power nappe og sover kun en ½ time i træk. Det siger sig selv at hun er træt når hun igen vågner, men vil bare ikke sove mere. Derefter holder hun max 1 time og så kan jeg putte hende igen, blot for så at tage hende op igen efter ½ time. Jeg har virkelig brug for nogle gode råd, er det udviklingen nu hvor hun er 2½ måned eller er det noget jeg gør forkert?
Ganske kort, så sover hun i sin lift, enten stående i sin tremmeseng eller i barnevognen. Det er samme mønster der gør sig gældende – hun bliver puttet ved at jeg slynger hende, giver hende sut og så holder en hånd på hendes kind indtil hun falder til ro. Nogle gange lykkes det, ...
... andre gange vækker hun sig selv med fægtende arme og ben. Jeg kan se hun ønsker at sove, men hendes små arme vækker hende ved de ukontrollerede bevægelser. Det er vel også bare en periode?
Så er det nærliggende at sidde med hende i sine arme, for så vil hun gerne sove i et par timer, men det holder jo ikke i længden, så det prøver jeg at gøre så lidt som muligt. Jeg kunne også godt trænge til lidt tid selv, det når jeg jo ikke, når hun kun sover ½ time.
Hun sover godt om natten, selv om hun er mega overtræt om aftenen. Ofte græder hun en time før hun falder til ro og ofte vågner hun 2-3 gange og græder før hun endelig kan overgive sig. Hun græder ellers meget sjældent. Hun ligger hos mig og sover fra kl. ca. 20 til 06 – afbrudt af 2-3 gange mad. Nogle gange skal jeg lige op og gå hende lidt til ro, da hun også om natten fægter med arme og ben, men det er max ½ time.
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende? Skal jeg i gang med noget rytme, for det har vi ikke endnu?
Kærlig hilsen
Katja
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.