Brev:
Opdragelse - hvad kan vi forlange?

Hej Helen
Jeg kan mærke på mig selv, at jeg har rigtig meget lyst til selv at finde en løsning i min hverdag. Men jeg kan også mærke at jeg virkelig er meget i tvivl nu, og må ty til hjælp og håber du kan komme med et godt råd, til en efterhånden usikker mor.
Jeg ved udmærket godt at der sker rigtig meget for børn i denne alder.
Men hvordan takler jeg så det og hjælper min søn bedst på vej.
Han udvikler sig helt normalt og spiser godt af al slags mad. Sover godt om natten nu. (startede på det for ca. 2 mdr. siden). Vi er begyndt at kunne forstå nogle ting han siger eller gør og sørger i de situationer at lade ham vide vi forstår ham og vi kan tydeligt se, han bliver glad. Men det er jo kun når han får det han ville.
Jeg kan give et eksemple på hvad der sker, når han ikke får sin vilje.
Jeg er ved at sætte aftensmaden på bordet og dække bord. Han vil gerne hjælpe med al ting og det får han altid lov til. At det tager lidt længere tid tager vi os ikke af, vi synes det er hyggeligt og dejligt.
Men når bordet er dækket åbner han straks skuffen med havregryn (han er blevet træt af grød, men vil rigtig gerne have gryn, gerne morgen, middag og aften og til mellemmåltid, hvis det stod til ham) Jeg siger til ham, at vi ikke skal have havregryn nu, vi skal have aftensmad, som han også har været med til at lave i det omfang han gider (ja eller blot set på) det udløser et meget stor grædeanfald. Det er med tårer og han græder meget højt (vi har altid fået at vide han har en stor tone i livet) og ja det har han virkelig også. Når han begynder at græde, skal jeg snakke meget højt før jeg kan høre min egen stemme.
Nu står jeg der med en meget frustreret søn. Når jeg forsøger at sætte mig på hug og forklare ham hvad vi skal have at spise og at han kan få havregryn til morgenmad, slår han mig. Lader jeg ham stå lidt selv, sætter han sig ned og græder videre, ignorere jeg ham, græder han videre, tager jeg ham op og sætter ham i stolen, sabortere han alt hvad han kan nå og fortsætter med at græde. Laver jeg lidt sjov med ham, kan han lige holde inde lidt og måske holde op med at græde, men starter igen så snart vi sætter os for at spise.
Hans gråd kan godt stå på i 20min, og det synes jeg er temmelig tang tid og maden er kold.
Han er ikke typen der stamper i gulvet, hvis han bliver gal - han begynder at græde.
Betyder det at han er meget følsom.
Er jeg for stram ved at sige, at han ikke må få havregryn til aftensmad. Hvis jeg giver ham lov, hvor går grænsen så og kan han forstå at han nogle gange må og andre gange ikke.
Nu kan man sige det er bare havregryn, det er jo sundt. Ja men det ved han jo ikke, og havde det ...
... været en is han gerne ville have til aftensmad, ville jeg jo ikke være i tvivl om, at det måtte han ikke.
Så nævnte jeg at han slår, og det ved jeg også, der er mange der gør i den alder.
Men hvordan griber man det an.
Et eksempel:
Når vi kommer hjem om eftermiddagen. Bruger jeg 5 min på lige at komme af med jakke, sko, tisse og skifte til noget mere afslappende tøj. Men det er åbenbart for lang tid, for den lille mand - eller hvad det er der er galt :-)
Hele ugen er han begyndt at græde og blive sur på mig. Jeg forklare ham at jeg skal have mine sko og jakke af ligesom ham og at jeg skal tisse, og han må gerne gå med. Han græder og ryster på hovedet og siger en lyd vi ved betyder nej. Jeg gør det alligevel selvom det er med en skrigende dreng lige foran mig.
Bagefter spørger jeg om vi skal lege, læse, om han er sulten eller tørstig. Jeg prøver at vise og pege på forskellige ting, men han bliver ved med at græde og sige nej. Til sidst har jeg sat mig ind på hans værelse og begyndt at kigge i bøger eller lege med hans legesager i den forhåbning at han synes det kunne være sjovt at være med.
Han går også hen til mig, men det er for at slå mig i hovedet.
Jeg rykker væk, og siger han ikke må slå, det gør ondt og jeg bliver ked af det når han slår mig. Han græder videre og siger nej og slår igen. Jeg har prøvet at gå min vej, men han går grædende efter. Hvis jeg prøver at sætte mig ned og give ham et knus eller trøste, slår han og vil ikke have knus. Hvis jeg tager ham op, slår han og laver flitsbue, så jeg bliver nødt til at sætte ham ned igen, af fare for at tabe ham. Jeg har prøvet at hæve stemmen og tage fat i hans arme, inge forskel.
Jeg siger at jeg ikke ved hvad det er han vil, men om han kan vise mig det. (jeg har enkelte gange haft held med det, men det har så været vitaminpiller han pegede på og så måtte jeg sige, at dem må man kun få en af om dagen) og så startede han igen med at græde og slå.
Jeg har to gange prøvet at går ud af værelset, efter jeg har forklaret hvorfor (at jeg ikke vil være sammen med ham når han slår mig) og prøvet at ignorere ham hvis han er gået efter. Det har begge gange resulteret i at han har grædt i ca. ½ time og resten af aftenen on/off og mig om aftenen, mens han har faldet i søvn i mine arme. Jeg blev simpelthen ked af det og havde en følelse af at jeg var en dårlig mor, der ikke kunne rumme alle hans følelser lige nu.
Er jeg for blød, er det ok at lade ham græde alene.
Ja jeg ved ikke rigtig. Det blev noget af en smørre.
Det jeg i bund og grund er i tvivl om, er hvor meget jeg kan forlange af ham i hans alder og om det evt. har noget med mig(mor) at gøre.
Den usikre mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.