Annonce

Annonce

Svar: Tisseri i bukserne - 3 år, 8 mdr.


15. august 2011

Kategori:
Alder:
3 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Mor

For både drenge og piger kommer der ofte en periode, hvor de, som du skriver, virker lidt "dovne" og ikke vil på toilettet og der derfor sker uheld.

Det handler ofte om flere ting - det ene er, at de er så optaget af leg, optaget af de aktiviteter de er igang med, at de glemmer at de skal på toilettet. De overhører tissetrangen fordi det er mere spændende og dejligt at lege, end det er at gå på toilettet.

Det kan også handle om, at det kan være svært at komme tilbage og være med i en leg, hvis man er gået på toilettet. Nogle børn er ikke søde ved hinanden i børnehavealderen, så hvis man går på toilet og så kommer tilbage, så bliver man mødt med "du kan ikke lege med, du gik jo" eller lignende. Det kan her være en rigtig god idé at gøre pædagogerne opmærksom på problemet, så der bliver talt med børnene om at det er vigtigt at alle kan gå til og fra en leg, hvis man skal på toilet.

Nogle børn er meget blufærdige og bryder sig ikke om at tisse i børnehaven, fordi de der skal bruge et åbent toilet. Det betyder at de holder sig for meget og så går det galt. Det kan her være en god idé at undersøge om der er mulighed for at bruge et toilet, hvor man ikke sidder for åben dør ...

Det kan også handle om at barnet selv vil bestemme og her er noget som barnet selv kan styre ...


Annonce

... (føler det), så når du spørger om han skal tisse, så siger han bestemt nej! for det giver ham følelsen af selvstyring og det er en rar følelse. I hverdagen bestemmer du jo rigtig meget og her er noget som han kan mærke og føler han kan styre og bestemme :)

Og så kan det også handle om at børn i denne alder ikke giver sig tid nok til at tisse, når de skal. Drenge på fire år vil ofte gerne stå op og tisse - det er rigtig sjovt og igen giver det dem en følelse af at "styre" og være "stor". Men nogle gange får de ikke tømt blæren godt nok og derfor kan det være en god idé at bede dem om stadig at sætte sig ned, når de tisser :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det vil være en rigtig god idé at du taler med din dreng om vigtigheden i at gå på toilettet og at du ikke længere spørger om han skal tisse, men siger "du skal lige tisse, inden vi kører" eller lignende. Så han på den måde får faste tissetider i løbet af dagen. Det er vigtigt at du signalere at sådan er reglerne - ikke bare for ham, men for jer alle sammen. Der er bestemte tidspunkter man skal tisse på, sådan er det bare for både børn og voksne. Vi tisser når vi står op, inden vi går i seng, vi tisser inden vi kører op for at handle osv. Og det gør du, det gør far og det skal han også gøre. En simpel regel :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce