Annonce

Annonce

Svar: Trodsalder? - 2 år


15. august 2011

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Jeres datter gennemgår en rigtig svær alder i øjeblikket og det kræver stort overskud, tålmodighed, forståelse og omsorg at være forældre til en pige på 2 år. Hun har rigtig meget behov for at I prøver at forstå hende og sætter jer i hendes sted, samtidig med at hun naturligvis også skal lære at der er visse regler.

Nogle taler om "the terrible twos" netop fordi 2 års alderen er ekstra udfordrende - hun kan være så glad, sjov og charmerende og så pludselig som lyn fra en klar himmel, kan hun blive så ked af det, frustreret, vred. Pludselig pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal. Følelserne kører på højtryk.

Jeres datter får fortvivlelsesanfald og her er hun ikke uartig. Hun er derimod oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget bestemt osv. Det kan sagtens være små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Og hun har her brug for at I viser at I forstår hende. Hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det: "Bliver du bare så ked af det lige nu" eller "drille skoen, skal mor hjælpe dig" eller "det er også irriterende at mor skrællede æblet, når du hellere ville have det skåret ud ..." eller hvad det nu kan være, som du også forsøger.

Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun brug for at I sidder med hende, holder om hende og beroliger hende. Derfor vil det være rigtig godt at du prøver at blive hos hende. Hvis hun er helt ulykkelig og slet ikke vil lade dig røre hende, så prøv at sætte dig ved siden af, så du er i nærheden. Tal beroligende til hende "Så skat, jeg er lige her, sååå, bliver du bare så ked af det, kom skat, kom op til mor" eller lignende, så hun hører at du er der, falder til ro ved roen i din stemme og kan kravle op på dit skød, når hun så er parat til det, blive holdt om og hjulpet til ro igen.

Dernæst skal du overveje ...


Annonce

... hvilke konflikter du tager. Er der egentlig noget i vejen for at hun får sin vilje i lige netop den situation. Siger du nej, fordi du er træt og ikke orker mere, fordi det nu bare er blevet en principsag eller er det et reelt nej, fordi hun ikke må noget, som du f.eks. ved kan være farligt for hende?

F.eks. hele problematikken omkring putning - hvorfor skal far partout putte, hvorfor kan mor ikke komme ind og sige godnat? Det er naturligt at sige godnat til både mor og far og det er rigtig vigtigt at afslutte dagen på en positiv måde, hvorfor skal det gøres til en kamp ... ? :)

Jeg kan godt forstå at du gerne vil have tid til at lave noget arbejde om aftenen og far kan også sagtens give jeres datter aftenbad, læse godtnathistorie og gøre hende klar til putning - men mor kan stadig godt være den der kommer ind og siger godnat, når nu jeres datter viser behov for det ...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

En dag kan meget hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej og kampe om en masse ting, hvilket et utroligt opslidende for både barn og forældre og derfor må man nogle gange give efter, indgå kompromis eller sige okay, hun får det hun gerne vil. Hvis hun en gang imellem oplever Ja, så vil hun også lettere kunne acceptere et nej andre gange.

At indgå kompromis handler også om at give alternativer. Hvis jeres datter beder om at få en is 15 minutter før I skal have aftensmad, så kan du sige "Du kan ikke få en is, men se her er et stykke agurk i stedet". Det er ikke sikkert at hun er med på det, men hvis du har besluttet at hun ikke skal have is, men mere sufficient kost, så er det sådan. Her må du så igen sætte ord på "Du vil bare så gerne have en is, men vi skal have aftensmad først".

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre :) Læs også gerne min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling" om hvad der sker i jeres datter og hvorfor hun reagerer som hun gør - bogen beskriver barnets udvikling fra de første timer til barnet er 3 år gammelt, så du kan stadig godt få noget ud af den :)

Fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce