Svar: Forståelse for at blive storebror
Kære Nikolajs mor
Hvor er det dejligt at tiden nærmer sig - det kan være når som helst og det er et rigtig godt tegn, at du er "begyndt at bygge rede" - er ved at gøre helt klar, få det sidste på plads :) Det er både dejligt og hyggeligt.
Det er altid svært at vide præcist, hvor meget en 2 årig forstår. Der er ingen tvivl om at Nikolaj følger godt med. Han spejler sig også i sine ældre søskende og hører hvad de siger, hvad I alle taler om og han prøver at gøre som de andre gør.
Han ved også hvad en baby er, og har hørt at babyen er i maven og at den kommer ud. Men hvordan det sker ved han ikke og vil han ikke kunne forstå det. Han vil heller ikke have nogen idé om, hvad det vil betyde af ændringer for ham og i jeres hverdag, at der pludselig kommer en baby ind i familien.
Han vil måske have en fordel i forhold til at han er lillebror nu og ved at han også har storebrødre. Det vil naturligvis være svært for ham at forholde sig til, at han på en gang både skal være lillebror og ...
... storebror - men jeg tænker at han på sigt alligevel vil have en fordel i at forstå betydningen, fordi han har begge dele, har begge roller .. men det er kun et gæt :)
Han har stadig kun begrænset viden om tid og kan ikke forholde sig til, at babyen f.eks. først kan lege, når der er gået mange måneder. Han vil også have svært ved at vide, hvordan han skal lege med babyen, hvad babyen kan tåle osv. Men det er rigtig fint at du kan mærke, at han allerede næsten er magnetisk tiltrukket af babyer og måske endda viser empati overfor de små - prøver at kærtegne eller vil f.eks. hente sutten fordi han ved, at det plejer at hjælpe ham.
Så visse ting vil han sagtens kunne forstå og en 2 årig forstår ofte mere end vi tror, men stadig er han jo bare en lille dreng, som naturligt kan blive overrumlet af at den lille ny kommer :) De større børn vil tage det anderledes, de har jo prøvet det før :)
Håber du kan bruge dette videre og rigtig meget held og lykke med den forstående fødsel! :) Knus herfra!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

