Svar: Lang middagslur i vuggestuen
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev - jeg kan godt forstå du synes det er frustrerende, at din dreng sover så sent om aftenen, for hans nattesøvn er naturligt for kort og derfor har han også brug for at sove midt på dagen - hvilket de fleste børn nu også har i hans alder ...:)
Jeg er desværre ikke så sikker på at løsningen er at skære middagsluren væk eller at afkorte den, som du beskriver det, så handler det måske mere om, at han skal have hjælp til at komme lidt tidligere i seng om aftenen - og så kan middagsluren afkorte sig selv hen af vejen, hvis han har behov for det ...
Jeg får lidt forskellige oplysninger af dig - for det første, at du er nødt til at vække ham om morgenen og det gør naturligt at han har brug for at sove i løbet af dagen. I weekenden kan han sove til han vågner, derfor springe sin middagslur over eller sove meget kort og er så putteklar tidligt om aftenen. Men i hverdagene er du nødt til at vække ham og det gør altså, at han har brug for søvnen om dagen.
Samtidig får jeg indtryk af at han er ved at komme ind i en rytme, hvor det at blive puttet er noget som kan tage rigtig lang tid. Jeg forestiller mig at I forsøger at putte når kl måske er 20-21 og først når kl så er ...
... 21.30 falder han endelig i søvn. Det betyder at hele putteseancen tager rigtig lang tid og det er I nødt til at ændre på.
Jeg vil derfor anbefale at du begynder først at putte ham kl. 21.30-22 hvor han lige nu falder i søvn, fordi I derved kommer ind i en rytme, hvor han begynder at forbinde det at komme i seng, med noget som ikke tager mere end 15 minutter. Han skal bades, have nattøj og ren ble, have en godnatgrød, have børstet tænder og så skal han puttes lad os sige kl. 21.45 med en godnathistorie, hvor du sidder der, læser højt, evt. synger lidt og beroliger og betrygger. Og så skulle han gerne sove efter ca 15 minutter.
Når dette har fungeret i nogle dage, så rykker du puttetidspunktet lidt frem, så ritualet er det samme, men så han puttes kl. 21.30, efter nogle dage flytter du så puttetidspunktet til 21.15, så kl 21.00, så 20.45 osv. indtil du rammer det tidspunkt som passer ham og jer godt.
I takt med at han vænner sig til rutinen med at komme i seng og puttetidspunktet om aftenen bliver tidligere og tidligere, så vil nattesøvnen naturligt også blive længere og han burde af sig selv afkorte sin middagslur, hvis han har behov for det.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre

