Svar: Sove hele natten i egen seng - 3 år, 9 mdr.
Kære Rikke
Tak for dit brev - jeg kan godt høre at I har forsøgt rigtig meget og det lyder også som om at det går fremad i perioder og så går det lidt tilbage igen. Det tænker jeg et eller andet sted er meget naturligt, børn vil være mere tryghedssøgende i periode og vil have behov for der, at kunne søge mor og far.
Det er også helt naturligt at der er forskel på jeres to piger, de har forskelligt temperament, sover derfor også forskelligt og så er det jo også sådan, at lillesøster har været vant til at dele jer med storesøster, men storesøster har skulle finde sin plads og føle sig set og mødt, da lillesøster kom til. Det giver også en ændring og et forskelligt behov hos de to ...
Hvorom alting er, så synes jeg det er helt fint at I nu laver aftaler med jeres datter og arbejder på, at hun skal sove i sin egen seng. Hun skal falde i søvn i sin seng og hun skal så vidt muligt sove der til næste morgen.
Du skriver at du ikke ved, hvorfor hun vågner og måske er det også af vane. Men det kunne måske også være fordi hun skal tisse? Har I overvejet om det kunne handle om det, altså at hun vågner fordi hun skal tisse - og er I henne i forhold til renlighed.
For hvis det er vandladningstrang der gør, at hun vågner, så kunne det være en idé at følge hende ...
... på toilettet sen aften inden I selv går i seng og derefter følge hende tilbage til egen seng igen, putte hende kærligt, sige godnat og så sover hun videre der. Har hun så brug for jer hen på morgenstunden, så kan hun komme ind til jer - og her gerne på en madras på gulvet og ikke i dobbeltsengen.
Jeg synes også at I skal prøve at følge hende tilbage i seng igen, selvom hun ikke skal tisse - men bare kommer trissende. Igen kærligt, men også bestemt - netop fordi hvis det er af vane hun kommer, så er hun også nødt til at mærke at hun sagtens kan sove i sin egen seng. I må gerne lave små aftaler med hende som I også forsøger og netop prøve at tale lidt til hendes intellekt "du må gerne komme ind om morgenen, men om natten skal du sove i din egen seng - så sover vi alle bedre" eller lignende - hvad ville hun sige til det?
Kan I tale med hende om, hvad der kunne hjælpe hende til at sove bedre om natten? En natlampe, måske lidt at spise, der kunne stå ved siden af sengen og som hun så kan tage, hvis hun vågner og derefter sove videre. En bamse hun kan sove med eller andet. Hvis hun selv kan sætte lidt ord på hvad der kunne hjælpe hende, så vil det være rigtig godt og så er i nærmere en løsning :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

