Svar: Kilder om High Need
Hej med dig
Det er vigtigt for mig at sige, at man skal passe gevaldigt på, ikke at sætte diagnoser på børn. Alle børn er forskellige og skal ses individuelt.
Begrebet "high need baby", skal man passe på med at bruge, fordi det naturligt kan sætte et barn i bås. Det er egentlig forkert at sætte sådanne betegnelser på børn, men når jeg nogle gange gør det, så er det fordi jeg ved, at det hjælper mange forældre. Det kan hjælpe at vide, at man ikke gør noget galt, at der ikke er noget i vejen med ens datter - men at hun er som hun er, fordi det er hendes personlighed.
Det er lidt ligesom når børn får diagnosen kolik - her er barnet undersøgt, man har fundet ud af at der er tale om et sundt og rask barn, men et barn som græder meget. At få at vide at barnet har kolik kan hjælpe og give ro - for så er det ikke fordi man som forældre gør noget forkert, så er det ikke fordi man er en dårlig mor, at barnet græder meget, så er det fordi barnet har det sådan ...
Helt overordnet set, så kan man jo sige at alle børn et eller andet sted er high-need. Alle børn har brug for at vi forældre er opmærksomme på, hvornår de er trætte, sultne, skal stimuleres, hjælpes med at finde ro osv. Det er helt naturligt, sådan er børn og sådan er det at have børn.
Der hvor det nogle gange kan blive svært og hvor det at få lidt viden om f.eks. "high-need" kan hjælpe - det er når man har et barn som ligesom har brug for hjælp på alle områder. Hvor barnet f.eks. har svært ved både at spise, sove, let bliver overstimuleret og samtidig har brug for meget stimulation. Et barn der f.eks. spiser rigtig godt, men skal have hjælp til at sove - vil jeg normalt ikke betegne som "high-need".
Det man kan kalde "high-need babies" har ofte behov for ekstra hjælp på alle områder. De har et højt aktivitetsniveau og sover ofte ikke særligt længe af gangen, de har ofte et lavere søvnbehov en andre børn på samme alder. De bliver let irriterede og de er meget følsomme overfor forandringer. De kan vågne med et skrig ...
... fordi de er sultne og samtidig kan de også være for ophidsede til egentlig at mærke, når maden er der. Det er ofte sådan, at når man vil give barnet mad, så vil hun ikke spise - men nøder man hende nok, ja så tager hun pludselig flasken og sluger 150ml.. hvorfor så stritte imod? - Fordi hun simpelthen har svært ved at fornemme hvornår hun er mæt og hvornår hun er sulten.
Begrebet "high-need" er egentlig for at give forældrene en forklaring - mere end det er en diagnose. I princippet kunne man ligeså godt sige, "jeg har et barn, som har rigtig meget brug for min hjælp, både når hun skal sove, spise og aktiveres, hun har brug for lidt ekstra støtte på disse punkter" og det havde været ligeså rigtigt og måske bedre end at sætte "diagnose" på :) I princippet handler det 'bare' om, at forældre ser og anerkender deres barn og reagerer hensigtsmæssigt på de behov barnet har :) Håber du kan følge mig.
Det er rigtigt at Dr. Sears har skrevet om high need babies og bruger dette begreb, men der findes rigtig meget god litteratur om børn og små børns behov og det er vigtigt at læse om børn og børns udvikling og behov generelt - læse om deres behov for nærhed, fysisk kontakt og omsorg. Om hvordan de udvikler sig, hvordan de tænker, føler og oplever verden og om hvordan vi bedre kan hjælpe dem.
En bog som "Særligt sensitive børn" af Elaine Aron kan også være en idé at læse. Du finder den i min bogguide. Den handler netop om de børn, som let bliver overvældede af verden, som reagerer meget på forandringer og som registrerer detaljer dybere end de fleste andre.
Jeg har selv skrevet bogen "Sådan støtter du dit barns udvikling - fra tilfreds baby til glad tumling", netop om at forstå barnets følelser og behov fra det er få timer gammelt til det er tre år.
En af de bedste bøger om opdragelse jeg har læst er f.eks. "Fantastiske forældre" - på engelsk hedder den "The science of parenting" og er skrevet af Margot Sunderland.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor