Svar: Vil sove i vores seng - 2 år
Hej med dig
Jeg kan godt forstå dit spørgsmål - om din datter skal lære at falde i søvn selv og hvordan hun skal lære det ... og det er jo egentlig et rigtig godt spørgsmål, for skal hun det?
Som du selv skriver, så har du puttet dem begge i din seng, det har gjort alt meget hyggeligere og nemmere og faktisk har du det helt godt med at pigerne sover ved din side ... så hvad er det der skal kæmpes om og hvorfor?
I mange andre lande sover hele familien sammen, for 50 år siden sov mange børn på samme værelse - i dag skal alle sove hver for sig, nogle har ligefrem børneafdelinger, hvor børnene skal være i den modsatte ende af voksenafdelingen, hvor de voksne så sover ... og hvorfor?
Som forældre har vi naturligvis behov for også at være sammen som par, vi har behov for at kunne have et sexliv, vi har brug for at kunne tale fortroligt sammen uden at børnene er ved siden af. Sådan er det - og derfor er det rart for de fleste voksne at have soveværelset for sig selv. Men intime samtaler og sex, kan naturligvis også foregå andre steder - hvis det endelig kommer dertil.
Hvorom alting er, så fortæller dit brev mig, at begge dine piger virker til at have brug for nærheden og trygheden - og spørgsmålet er om det måske hos jer, kunne være en løsning at lade pigerne sove sammen? Måske kunne de give hinanden den nærhed de har brug for, så de ikke behøver få den af jer om natten?
De kunne blive puttet på samme værelse, du kunne sidde der, læse historie for dem osv. og derefter sige godnat og så gå ud - og så kunne de finde roen ved at være sammen og mærke hinanden ... Samtidig er der jo et spil imellem pigerne, en konkurrence om at have jer for sig selv om aftenen, hvor I lige nu lyder til næsten at løbe fra den ene til den anden for at stille begge tilpas - hvis I putter pigerne sammen, så kunne I måske helt undgå dette og de ville føle sig gladere, fordi der ikke gøres forskel - det kunne virke mere retfærdigt på dem.
I kan også bruge det, som jeg kalder for stryge-tøj-metoden. Det handler om at få signaleret til jeres piger, at det er sovetid, at der ikke sker noget spændende, når de skal sove. De har begge en alder nu, hvor de er udmærket klar over, at når de er lagt i seng, så sidder de voksne og hygger sig ...
... i stuen og de vil naturligt hellere være en del af det, end at sove for sig selv ...
Jeg vil foreslå, at I putter pigerne i seng, læser godnathistorie osv. og I skal her naturligvis sikre jer, at puttetidspunktet er rigtigt - ingen kan sove på kommando. I sidder der, læser lidt, taler om dagen og alt hvad de har oplevet. Både den ældste og den yngste vil bedre kunne slippe dagen, hvis I taler dagen igennem og derefter skal I så stille jer i nærheden og lave noget praktisk. Det er vigtigt, at især jeres yngste datter kan se jer, så hun mærker at hun ikke er alene og ikke føler at I går.
Det at lave noget praktisk signalerer flere ting og har flere formål. For det første oplever jeres piger, at I har noget kedeligt der skal laves, når de skal sove. I sidder ikke og hygger, men stryger tøj, lægger tøj sammen eller lignende. De skal altså finde ud af, at der ikke sker noget sjovt, når de er lagt i seng, så de kan ligeså godt lægge sig til at sove.
Når I står der, så vil I naturligt også kunne tale med dem, berolige og betrygge, netop med jeres ord og tilstedeværelse - uden at være tæt fysisk sammen med dem. De kan kalde "Moar ...?!" og du kan svare: "jeg er lige her, læg du dig ned skatterpige" eller lignende. Især for jeres yngste vil det være rigtig godt, at hun selv lægger sig, fornemmer at det er det, der forventes af hende nu. En gang imellem kan du lige gå hen til hende, kærtegne hende lidt, berolige og betrygge "mor står lige og stryger tøj, jeg er her, nat-nat" eller lignende.
På sigt vil det også give jer mulighed for at have et andet formål med at gå frem og tilbage til deres værelser. Du går og kommer ikke for at se om de nu sover, men går frem og tilbage, fordi du har tøj med, som skal lægges på plads. Du har altså et helt andet formål med at gå fra pigerne og det betyder rigtig meget at du kan sige "Jeg skal lige ordne noget vasketøj" og "Jeg kommer igen om lidt" i stedet for at sige "nu skal du sove, så nu går jeg"...
Så ved at være i nærheden, lave nogle praktiske ting, så kan I altså arbejde på at pigerne trygt og roligt falder i søvn og lærer at sove i deres senge på deres eget værelse :)
Et par nye tanker med på vej, som jeg håber du kan bruge :)
Fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire