Svar: Søvn, søvn og søvn
Hej med dig
Det er helt rigtigt, at den uro du oplever omkring søvnen om dagen og jeres datters varierede behov, godt kan handle om at hun er igang med at ændre lidt på sit søvnbehov. Det er dog stadig for tidligt at arbejde på 2 lure dagligt - hun lyder bestemt til at have brug for sin 3. lur mellem kl 16-17 og det skal hun naturligvis have :)
Du kan forsøge at gøre det til en fast rutine, at trille hende en tur i barnevognen hver dag til middag. Det kan være en måde at holde hende sovende på, og få skabt en rytme, hvor hun sover mindst en længere lur dagligt. Det gør ikke noget, at hun kun sover 45-60 minutter om formiddagen, hvis hun så kan sove 2-2½ time til middag, netop fordi hun holdes sovende/kørende.
Hvis hun er meget optaget af verden og gerne vil følge med og derfor har svært ved at lukke af og overgive sig til søvnen, så kan du prøve at lade hende sidde/halvt ligge i barnevognen. Mon ikke vognen har et ryglæn, som du kan lægge hende op af, så hun kan ligge og kikke ud. Det kan hjælpe hende til at koble fra og overgive sig til søvnen, at hun stimuleres lidt på denne måde først.
Det er også vigtigt at du stimulerer hende rigtig meget fysisk, så hun bruger sig selv motorisk. Det er vigtigt for også at give hende en fysisk træthed og på den måde også et behov for at sove :)
Som sagt har hun lige nu brug for luren mellem kl. 16-17 og skal naturligt putte der, når hun viser behov. Denne lur kan dog være årsag til at hun ikke kan sove allerede kl. 19, selvom hun virker træt og prøv derfor at lade hende være lidt i stuen, ikke gå rundt med hende, men bare lade hende ligge på et tæppe eller på dynen ved siden af dig, lege med lidt legetøj osv. og så ikke putte hende, før du er helt sikker på at hun er parat.
Du må også meget gerne forsøge at indføre et fast bad om aftenen, f.eks. bade hende kl. 19 og så derefter frottere hende godt i håndeklædet, smøre hende ind i lidt creme - give hende ...
... lidt massage, ren ble, nattøj, give hende mælk og så putte hende. Så hun på den måde bliver puttet lidt senere end nu og så er mere parat. Det at blive badet, hjælper også til ro i kroppen og dermed lettere overgivelse til søvnen.
Du skal forestille dig at der kører et søvntog og det handler om at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis man kommer for sent til toget, så er det enormt frustrerende at vente på det næste tog. Kommer man for tidligt til toget, så er det ligeså frustrerende - det er altså bare frustrerende, at vente og hvis toget ikke er der, så kan man ligeså godt udnytte tiden og lave noget andet imens.
Hvis det lykkes for dig, at putte din datter inden for ca 15 minutter, så har du ramt søvntoget, så har du nået at springe på toget, da det kom forbi. Men når putningen tager 1 ½ time, når hun tydeligt bliver ked af det, frustreret og bare ikke vil eller kan sove, så er det fordi I ikke har nået toget. Så er I enten for tidligt på den eller så er I kommet for sent - og mit gæt er altså at I er lidt for tidligt på den, netop fordi hun har sovet mellem 16-17 ... Løsningen er at afbryde hele seancen og vente på at næste tog kommer forbi.
Jeg vil derfor anbefale dig at du stopper med at kæmpe med jeres datter i 1 ½ time, men i stedet tager hende med ind i stuen igen, når putningen ikke lykkes. Tag hende med ud af værelset, sæt jer med ende i sofaen, leg lidt, snak lidt, lad hende bare sidde og putte lidt på skødet eller som sagt, ligge og kikke på sit tæppe, lidt legetøj eller lignende - stille og rolige aktiviteter, men hvor hun får lov til atter lige at finde roen. Du skal ikke går rundt med hende og kæmpe for at få hende til at sove, men droppe det og vente på at hun igen er parat.
Søvntog kører ofte med 20 eller 40 minutters interval, og så er det et spørgsmål om at lægge mærke til tegnene og forsøge at putte hende, når tidspunktet er rigtigt :)
Rigtig meget held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

