Brev:
Meget genert dreng
Hej Helen.
Jeg skriver ang. min søn Julius, som bliver 3 år d. 26 september.
Julius har altid været en meget glad, udadvendt og energisk dreng. Han har altid været rigtig god til at være sammen med andre, både voksne og børn og er ofte centrum når vi er sammen med familien, hvor han har 4 fætre mellem 10 og 13 år. De forguder ham, leger med ham og er utrolige dygtige til at være sammen med den lille fyr, som stiller store krav til dem om at lege uafbrudt. Jeg tror de er stolte af at være "de store" og "seje" drenge og de er rigtige gode forbilleder for ham :)
Julius fik lagt dræn og fjernet polypper i slutningen af juni i år, han havde i gennem meget lang tid haft nedsat hørelse og det er en helt ny verden for ham. Han taler meget mere og jeg kan tydeligt høre, at hans udtale også er blevet bedre.
Efter Julius blev opereret, begyndte han dog at blive bange for alle mulige ting og blev også voldsomt genert. Han er f. eks bange for støvsugeren og køkkenmaskinen, bange for nogle af børnene i børnehaven, hvor han lige er startet og meget genert når vi er ude (også ved familien som han kender rigtig godt) Julius er helt tavs når vi er ude, sidder helst på skødet af sin far eller mig hele tiden og vil slet ikke deltage i noget eller snakke. Når han endelig snakker lidt, så hvisker han og peger.
En gang i mellem, ...
... hvis han når at føle sig tryg mens vi er afsted, så siger han pludselig: "SÅ!, nu er jeg færdig med genert" eller i børnehaven fortæller han, at han græd ved frokosten fordi han blev forskrækket... så han er god til at sætte ord på, hvad der er galt. Men det er som om han er overvældet af det hele og samtidig har utrolig høje krav til sig selv i børnehaven. Han kan ikke lide, at de store børn irettesætter ham, og han græder, hvis han f. eks har spildt mælk ved bordet... forleden græd han endda da hans bedste ven spildte sin mælk! ;)
Jeg ved ikke rigtig hvordan vi skal takle det... det er hårdt at være ude med en lille fyr der er klistret til en og det er meget hårdt som forældre at høre, at han har været helt utrøsteligt ked af det i børnehaven. Vi har jo altid haft en dreng der trippede ved døren for at komme ned i vuggestuen, er tryg og afholdt og har mange venner og gode voksne i institutionen... hvorfor ændrer det sig pludseligt nu? Hvordan kan vi hjælpe ham?
Vi går meget op i, at inddrage ham i hvad der skal ske herhjemme og ude, vi hjælper ham altid med at sætte ord på sine følelser og vi går op i, at alle følelser er gode og "lovlige", men jeg synes efterhånden, at det er svært at se ham blive mere og mere indadvendt.
Er det en fase når man er 3? håber du kan hjælpe os med nogle gode råd.
Med venlig hilsen
Heidi
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.