Svar: Væskeindtag - 11 mdr.
Kære Mor
Jeg synes det er vigtigt at din søn får de to flakser dagligt indtil han er 1 år. Får han 400ml mme den vej igennem, er hans behov for jern dækket. Ellers skal du til at give ham jerntilskud og det er der jo ingen grund til, når han nu er glad for sine flasker :)
Derudover er flaskerne med til at sikre ham en god mængde væske og det lyder som om at han ikke drikker så store mængder. Der er naturligvis en sammenhæng - jo mere flaske han får, jo mindre vil han sandsynligvis drikke af en kop, men lige nu synes jeg de to flasker er værd at prioritere.
Når han bliver et år, så kan du fjerne flasken om formiddagen og erstatte med lidt mælk eller vand af en kop, så han stadig får noget at sove på og også vænner sig til at drikke mere på denne måde. Netop ved at give vand eller mælk på de tidspunkter hvor han plejer at få det, kan du måske få ham til at drikke lidt mere.
Og så er det, som du ...
... er inde på, også vigtigt at tilbyde ham vand løbende dagen igennem, for at sikre at han får nok. Det er ikke sikkert, at han selv vil sige til, før han er meget tørstig - men tilbydes han vand, så vil han sandsynligvis tage et par slurke og dermed samlet set alligevel få lidt indenbords.
Du skal naturligvis stadig holde øje med hans bleer, som et tegn på at han får væske nok. Du må naturligvis også tale med dagplejer om at hun skal give ham masser af væske, fordi han drikker sparsomt - men mon ikke hun også er opmærksom på det :)
Den sidste flaske kan fjernes i 13-14 måneders alderen, som det nu passer ind hos ham - bliver han syg, skal den ikke fjernes lige der, så du må gøre det, som det virker bedst :) Trap flasken stille og roligt ned, så han får mindre og mindre og igen tilbydes mælk eller vand af kop i stedet, så han stadig får noget at drikke inden han skal sove :)
Fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor

