Annonce

Annonce

Svar: Svær skolestart - 6 år


22. august 2011

Kategori:
Alder:
6 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev og de udfordringer du oplever med din ældste dreng lige nu. Jeg vil prøve at forklare dig lidt om, hvad der måske foregår ind i ham ... :)

Der er forskel på piger og drenge og især, når børn starter i skole mærker man dette tydeligt. Forskning viser, at det hænger sammen med vores kønshormoner og især mængden af testosteron.

Testosteron er det mandlige kønshormon og testosteron påvirker hjernen. Lige nu, hvor din dreng starter i skole, er han under stor testosteron påvirkning og det betyder helt konkret, at hans hjernehalvdele har rigtig svært ved at arbejde sammen. At kommunikationen mellem venstre og højre hjernehalvdel ikke fungerer optimalt - det fungerer anderledes og bedre for piger ...

Det betyder at din dreng lige nu har lettest ved at lære, hvis han får ting i hånden. Han har lettest ved at huske, hvis han ser ting eller er i nærheden af de ting, han skal koncentrere sig om - og det at du om morgenen siger til ham, at han skal klæde sig på, er rigtig svært. Faktisk er det rigtig svært for ham, at forstå lange sætninger som indeholder flere opgaver - "gå op på dit værelse og tag dit tøj på og kom så ned og få morgenmad - vil du have havregryn eller boller?" - det er alt for mange ting og det kan være ret svært for ham, og han er allerede stået af og kan ikke finde ud af, hvad han skal - det er derfor han ender med at hælde vand i håret.

Det jeg vil frem til er altså, at han lige nu har rigtig svært ved at rumme både skolestart, at være storebror (være den store derhjemme), de ekstra krav det hele stiller til ham - jeg forestiller mig at hans hjerne kører på højtryk og næsten alt hvad du beder ham om, kan han slet ikke overskue og ...


Annonce

... så går det galt.

Nogle gange kan det hjælpe at lave en liste eller tegninger over, hvad der skal gøres og i hvad rækkefølge. I kan sætte jer ned sammen og tale om hvordan I kan få morgenen til at fungere bedst - for han vil ganske givet også gerne, at dagen starter bedre og at I ikke skændes. I kan samme klippe og klistre eller tegne og lave billeder af toilettet (han skal huske at gå ud at tisse), tandbørsten (han skal børste sine tænder), vaskekluden (han skal vaske sig), bluse og bukser (han skal klæde sig på), morgenmad (han skal komme og spise)...

Nogle gange kan det også være en god idé, at du sætter tider på - evt. et digital ud, hvor han kan aflæse tallene: kl 6.45 (tisse), kl 6.50 (tandbørste), kl 7.00 (tøj på), kl 7.15 (morgenmad) osv. som det nu kan passe - for at I kan komme ud af døren til tiden.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Fordelen ved at gøre det billedligt for ham, er ud over at han bedre vil kunne huske det, fordi det er visuelt, også at han vil føle sig selvhjulpen og stolt over at mestre det. Lige nu oplever han at du er efter ham hele tiden og at han ikke kan leve op til alt det han skal ...

At han ikke bryder sig om eller ikke går på toilettet i skolen, er naturligvis et problem og det kunne godt være noget du tog op med læreren - helt generelt, at hun f.eks. lige siger som en kollektiv "husk at gå på toilettet i frikvarteret, så vi ikke skal gøre det i timen" eller lignende - så han (og de andre) på den måde lige får en reminder.

Det er rigtig fint at du har vist ham, hvordan han låser og åbner døren! :) Måske er der flere toiletter, så der måske er et andet, som han hellere vil bruge ...

Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce