Svar: Vågner om natten og vil ikke sove videre i egen seng - og ny baby på vej!
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Din dreng er lige aldersmæssigt på grænsen til at at kunne forstå at I er der, når han ikke kan se jer. Derfor føler han sig ganske givet forladt og alene, når og hvis du går fra ham og vil naturligt græde og protestere, hvis du overhører dette. Han kan simpelthen ikke forholde sig til at du er lige inde på den anden side af væggen, når han ikke kan se dig, tror han du er forsvundet for evigt ...
Det er hos jer rigtig godt, at han fint kan falde i søvn i egen seng og føler sig tryg ved sengen. Det er rigtig godt at du bibeholder den rutine, hvor han puttes i egen seng, så han ved at det er der han skal sove. De er også rigtig fint, at du i en periode, har ladet ham komme ind til jer og givet ham den nærhed og tryghed han viser behov for og så har flyttet ham tilbage til egen seng igen, når han atter sov godt. Det kan nemlig godt have betydning, at han både falder i søvn i sin seng og også vågner i egen seng om morgenen - det kan gøre det lettere for ham at lære, netop at sove i sin seng hele natten.
Der er naturligvis forskel på om han vågner en time efter at han er lagt i seng eller om han vågner om natten eller hen mod morgenstunden. Problemet er at han jo ikke kender klokken og han søger jer naturligt uanset, hvornår på natten det er ...
Du skriver at I har overvejet en madras i børneværelset og du skriver også at far nogle gange sover i stuen - jeg tænker at I måske skulle slå to fluer med et smæk og lade far sove i børneværelset nogle nætter. Dette for simpelthen at give jeres dreng en ny erfaring, der handler om, at han ikke kommer ud af børneværelset, men beroliges og betrygges i at sove videre der. Først sammen med far på gulvet og dernæst i sin egen seng, med beroligende ord og kærtegn.
Nogle gange er det slet ikke nødvendigt at far flytter på børneværelset, nogle gange kan det hjælpe at det bare er far der går ind og putter ham og ikke mor, som det lyder til at være hos jer ... så I simpelthen ændrer vanen på den måde...
Man kan sige, at det jo ikke er jeres drengs problem, at der kommer en baby om et par måneder. Han har ikke valgt at det skal være sådan og hvis du ikke var gravid, så ville han måske bare få lov til at sove hos jer ... Man skal derfor også lige overveje, hvad man ændrer og hvorfor - hvis behov der ...
... dækkes og hvorfor. Ikke at jeg ikke forstår jer og at I gerne vil have soveværelset for jer selv, men mere for at sige, at det er jo ikke sikkert, jeres dreng har samme behov som I har.
Nogle gange er en løsning at lade de to ældste sove sammen, fordi de så har hinanden og netop kan give hinanden tryghed - så det kunne også være noget at overveje.
Og ellers så er det noget med at putte jeres dreng i seng igen og igen, så han lærer at det er der han skal sove. Berolige og betrygge, men holde fast i at det er sengetid og han skal ligge i sin seng. I er der, passer på ham, kærtegner ham osv. men han skal stadig være i sin seng. Hvis han rejser sig, strækker armene op mod jer "tag mig op" så skal I naturligvis gøre dette, berolige og betrygge og når han så atter er rolig, så skal I putte ham i seng igen.
Det kan nogle gange hjælpe at have en god stol på børneværelset og når han så vågner, så sætte sig med ham der, vugge ham pakket ind i dynen, berolige osv. og så putte ham tilbage i egen seng igen. Igen så han får den nærhed han beder om, men samtidig forbinder det at sove med at være på værelset og så I kommer væk fra at skulle gå ud med ham.
Vil han tydeligvis bare hen til jer og ind til jer, så synes jeg han skal have lov til dette. Børn der klynger sig til de voksne for at kunne falde til ro, har brug for vores nærhed for at sove trygt og de skal naturligvis have os.
Netop fordi han aldersmæssigt er lige på grænsen til at forstå at I stadig er der, selvom han ikke kan se jer, så vil det være en rigtig god idé at træne lidt uafhængighed med ham i hverdagen og netop bevidst hjælpe ham med at få forståelse af at du ikke er forsvundet, selvom du er ude af syne. Det kan her være en rigtig god idé at lege f.eks. gemmeleg med ham. Led efter hinanden, tag ham med "hvor er far henne, kan du finde ham?" osv. så hans fornemmelse for at man kan kalde og søge efter hinanden styrkes og han derved ikke længere føler sig helt så alene, selvom I er ude af syne. De fleste børn er 16 måneder før de så småt begynder at have denne fornemmelse.
Hans flaske skal I stille og roligt have trappet ud med den alder han har nu. Giv ham mindre og mindre i flaske og erstat med mælk af kop i en periode :)
Håber du kan bruge lidt af mine tanker videre på vej, fortsat held og lykke - også med den lille ny :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder