Brev:
2-årig kan ikke falde i søvn

Kære Helen
Det er nu snart et år siden at jeg sidst skrev til dig og det er gået rigtig godt med vores lille datter. Hun nærmer sig nu de 2 år, er en meget sund og glad pige som snakker rigtig meget og er meget udadvendt. Hun spiser som hun skal og er sjældent syg.
MEN der er én ting som vi stadig kæmper med... Søvn!
Efter at hun fyldte 1 år havde vi en laaaang periode med rigtig gode sovevaner. Vi kunne putte A i sin seng kl 19:30 og hun lagde sig til at sove med det samme. Der var selvfølgelig perioder ind imellem hvor det gik knap så godt fx. pga tænder eller forkølelse men ellers gik det strålende.
For 3 måneder siden begyndte det så at gå ned af bakke. Vi kan ikke rigtig finde nogen grund, for der er ikke sket noget nyt i vores hverdag. Alt er som det plejer.
Vi kæmper nu en kamp hver aften for at få hende til at sove. Går vi ud af værelset græder hun og bliver vi siddende og holder hende i hånden, tager det op til 1 time før hun overgiver sig til søvnen.
Vi har et godt fast putteritual (der er kun ændret lidt på det gennem det sidste år)
kl 19:30 hun kommer i bad (hver anden dag) får nattøj på og børstet tænder kysser mor eller far godnat (alt efter hvem der putter, det skiftens vi til) og kommer så op i sin seng hvor vi læser godnat historie som hun selv har valgt.
så slukkes lyset ( en lille vågelampe er tændt og døren står på klem ud til en oplyst gang) hun får en lille sang og der bliver kysset godnat. kl er 20:00
Det er så her det starter hun vil have at vi sidder hos hende og holder hendes hånd -mi hånd, mi hånd siger hun. Men selvom vi bliver hos hende kan det tage op til en time før hun er faldet i søvn og vi kan forlade værelset. hun ligger ofte helt stille og bare kigger, gaber ...
... og har meget tunge øjne. så roder hun og ligger igen stille, klynker måske lidt halvvejs.
Vi har forsøgt at gå ud af værelset og så gå ind igen og ud og ind og ud og ind. men hun græder til hun er total opløst.
Har også prøvet at stå ude i gange udenfor hendes værelse og ligge tøj sammen osv. så hun kunne hører os (vores lejl er kun 53 kvm så hun kan hører os hele tiden uanset hvor vi er) men det hjalp heller ikke.
For nylig tog vi så tremmerne af hendes tremmeseng og satte en sengehest på istedet så hun ikke skulle føle at hun var fanget. hun er glad for sengen og er nu også glad for at kunne kravle ud selv men det har stadig ingen virkning på sove -problemet, det gør det blot mindre anstrengende for os at skulle sidde med en hånd nede ved hende.
Det skal lige siges at hun jo altid har været meget svær at få til at sove. i vuggestuen har hun nogle gange 2-3 dage om ugen hvor hun ikke sover til middag, fordi de ikke kan få hende til at sove.
Vi har en aftale om at de skal tage hende op efter 1 time hvis hun ikke vil falde i søvn med mindre hun er ked af det. De fortæller mig at hun kan bruge lang tid på at sidde op i vognen og kigge eller ligge og snakke. Når hun sover (til middag), sover hun mellem 1,5 til 2 timer. om natten sover hun fra ca. 21-21:30 til kl 6-6:30.
Hun var kun 10 mdr gammel da hun gik fra 2 til 1 lur, simpelhen fordi det var umuligt at få hende til at sove den 2 lur om dagen. Så ja et stort sove hjerte har hun aldrig haft.
Hun sover stadig inde hos os, da vi bor meget småt. Til jul flytter vi i hus og hun får så sit helt eget værelse. Vil det mon hjælpe ??
Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende? Vi vil helst ikke have at hun er ked af det, når hun skal sove
Med venlig hilsen
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.