Brev:
Hvordan lærer man et spædbarn at sove for sig selv om natten?

Kære Helen
Jeg er netop blevet mor til en lille dreng, Theo, der nu er 6 uger gammel. Han virker velfungerende, han er god til at amme, vokser hurtigt og har mange glade og opmærksomme perioder i løbet af en dag.
Vores udfordring er, at han ikke vil sove for sig selv. Han vil kun ligge i barnevognsliften (som er der vi gerne vil have ham til at tage sine lure – også om natten), når den triller. Så snart den stopper, så vågner han og bliver utilfreds. Og han vil slet ikke ligge i den oppe i lejligheden. Vi har en slyngevugge i vores lejlighed – den er han glad for at ligge i, men kan kun falde i søvn, når vi står og vugger den. Også her vågner han og er sur, når vi stopper. Dog sover han der uden at vi vugger den, når han er faldet godt i søvn, men det bliver så som regel kun til max en times tid. Så vågner han igen, nogle gange kan vi så få ham til at sove videre hvis vi igen vugger den. Vi kan heller ikke ligge ham f.eks. på sofaen eller noget som helst andet sted.
Om dagen kan man sige, at det ikke behøver at være det store problem – det er bare krævende, men om natten er det et problem. Han ligger ved siden af mig i sengen, og jeg ammer ham liggende. Når han så er faldet i søvn, så kan jeg ikke flytte ham uden at han vågner og er utilfreds, og vi kan slet ikke ligge ham i liften. Så han bliver altså liggende ved siden af mig. Vi har forsøgt, hvor liften har stået imellem os i sengen, men det er altså ikke lykkes. Jeg har læst din bog ”Sådan får du dit barn til at sove”, men jeg får altså ikke svar på dette problem.
Min kæreste vil gerne have, at vi allerede nu skal prøve at vænne ham til at sove i liften, selvom han ikke umiddelbart ...
... accepterer det. Jeg er meget i tvivl, om man skal prøve det nu, hvor han stadig er så lille. Jeg vil ikke gøre noget, der kan skade ham og gøre ham utryg. Men jeg er helt enig med min kæreste i, at han selvfølgelig skal lære at sove for sig selv.
Mit spørgsmål er så: hvornår skal/kan man begynde at lære ham at sove for sig selv? Hvad skal man gøre, og hvordan? Jeg tænker på, hvor meget man skal presse på? Altså skal man lade ham ligge og skrige i liften et stykke tid – og i så fald hvor lang tid? Eller skal man slet ikke det? Eller er det kun ok hvis han kun klynker og ikke direkte skriger? Skal man blive ved med at prøve flere gange igennem natten, eller skal man kun prøve en enkelt gang? Og hvordan ”prøver man”?
Ja, jeg er virkelig i syv sind med, hvordan man skal gøre det.. Men jeg ved jo, at det ikke er godt, at han ligger i sengen ved siden af mig i forhold til vuggedød, og selvfølgelig også bare det faktum, at han jo skal vænnes fra det på et eller andet tidspunkt. Så hvornår er det?
Til info sover han generelt ikke ret lang tid ad gangen. Det er kun når han er ude at trille i vognen, at han kan sove to timer i træk. Og han spiser også meget og ofte. Han bliver ammet hver anden time ca. – nogle gange går der lidt kortere tid imellem. Så han er en meget sulten lille fyr, og han har også lidt mavekneb ind imellem, og tit virker det som om, at det er det, han vågner af. Men det er ikke noget, der generer ham i den grad, som jeg kan læse mig til, at det generer mange nyfødte.
Jeg håber virkelig, at du har et godt råd til det her natteproblem og kan sige, hvordan vi skal håndtere det.
På forhånd tusind tak!
Med venlig hilsen
Rikke
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine