Svar: Dagsplan - kan vi begynde på et måltid mere?
Kære Lea
Hvor er det dejligt at høre at det går så godt og at Ronja tager så fint imod skemaden dejligt! :)
Det vil være meget fint at du nu begynder at give hende to gange dagligt, så hun nu får grød til frokost, som hun er vant til og så kan du begynde med lidt grøntsagsmos til aften. Det skal her i starten være mos af milde grøntsager som f.eks. kartoffel, gulerødder, blomkål, broccoli eller lignende og hvis hun har svært ved grøntsagerne, så kan du gøre det, at du i begyndelsen bruger grøden som hun er vant til at få som basis og så kommer grøntsager på som topping. Det kunne f.eks. være risgrød med gulerodspure som topping og stille og roligt kan gulerod så fylde mere, risgrøden fjernes og erstattes med kartoffel, blomkål osv.
Det vil være rigtig fint, hvis hun kan få ½-¾ dl grød eller mos, vand af kop og så få mælk som hun plejer ved siden af. Det er bedre at du giver hende ¾ dl 2 gange dagligt end 1 ½ dl en gang dagligt. Det sikrer både plads til mere mælk men sikrer også større variation af fødevarer og det er med til at holde maven naturligt igang.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur. Sover måske 1-1 ½ time
Frokost 11.30-12: Grød, ...
... evt. med lidt frugtmos som topping som variation, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet kan variere lidt efter hvor sent og hvor længe hun sover formiddagslur. Sover her måske 2-2 ½ time
Eftermiddag 16: Flaske
Sover dagens 3 lur, som ofte er den korteste lur, sover måske ½-1 time.
Aften 18: Der begyndes med lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20. Igen varierer tidspunktet efter hvor sent dagens 3. lur ligger og hvor lang den er.
Sen aften 23-24: Flaske
Midt nat 03: Evt. flaske
Nogle børn sover i denne alder også sådan, at de får flaske inden putning kl 20, sover til kl ca 01, hvor de får flaske igen og derefter sover de så til næste morgen tidligt 05/06 og får mælk igen. Det er også helt fint.
De fleste børn vil ikke kunne holde sig vågne i mere end 3 timer af gangen i denne alder - det varierer naturligt, så nogle gange er hun måske kun vågen i 1 ½ time, og så skal hun sove igen, andre gange kan hun sagtens være vågen i 3 timer og virker frisk og i vigør - det må du prøve at vurdere og stadig skal du være fleksibel - men lidt mere struktur og fast rytme, vil naturligt kunne komme nu :)
Håber du kan bruge dette videre og håber også at storebror trives :)
Fortsat god dag! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre

