Svar: Græder under måltiderne
Kære Mariette
Det er som udgangspunkt rigtig dejligt, at din dreng viser lyst til at ville spise selv og det er vigtigt at du anerkender dette behov :)
Det vil være rigtig godt med mad i hånden, han vil ikke kunne spise med en ske. De fleste børn er omkring 16 måneder før de mestrer selv at spise med ske, så der er lidt tid til. En gaffel kan også forsøges - de fleste børn vil i 9-10 måneders alderen kunne spise med en gaffel, jeg har dog set enkelte børn mestre teknikken allerede i 7 måneders alderen, men de fleste er ældre. Jeg kender jo ikke din dreng så jeg kan ikke udelukke, at han vil kunne lære det allerede nu, men mad i hånden vil han helt sikkert kunne finde ud af.
Start hvert måltid med at give ham mad i hænderne. Det kan være ristede rugbrødsbjælker (opskrift finder du i babykøkkenet her på siden under web-tv), agurkeringe, bløde frugtbåde, kogte stykker blomkål eller broccoli, en kartoffelbåd eller lignende. Imens han sidder og gumle lidt så gør du grød eller mos klar og han er på den måde mere parat til at få skemaden, når du så giver ham den. I hånden kan han så stadig have lidt mad eller han kan få en børnegaffel at sidde med - evt. med lidt mad sat på - det i sig selv kan være interessant for ham.
Du skal også ...
... være opmærksom på at hans tålmodighed måske ikke er så stor og at det at blive madet med ske, måske skal gå lidt hurtigere end det gør lige nu. Det er vigtigt at du hjælper ham med at holde fokus. Han skal sidde i sin høje stol, sidde ved bordet og du skal med din mimik og stemme fange hans interesse for maden.
Brug din stemme og din mimik: "Mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden så spejler han sig i dig og du skal derfor ikke lægge bånd på dig selv :), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting.
Og en gang imellem, bliver han naturligt forstyrret af et eller andet og mister koncentrationen, det er helt normalt. Her skal du så bekræfte at du hører, hvad han oplever og f.eks. sige "hov der var en hund, vov-vov siger den", give ham lidt vand at drikke og fange hans blik igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra. Han skal på den måde hjælpes og holdes fanget omkring det at spise :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre på vej - og så vil du måske også finde inspiration og hjælp i min nye bog "Helens bog om børn og mad" som udkommer den 14. september :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

