Brev:
Spise selv - 21 mdr.

Hej Helen,
Jeg skriver til dig ENDNU en gang om det med maden. S. har i en lang periode spist rigtigt fint, og det er jeg selvfølgelig meget glad for. Det er stadig os, der står meget for at made ham, selvom han ind imellem indvilliger i at spise selv, specielt livretten boller i karry.
Jeg synes, at det er ved at være på tide, at han spiser sin mad selv, men jeg er lidt i tvivl om, hvordan vi skal gribe det an. Sådan her foregår hans måltider nu:
Morgenmad består af grød, som far giver ham. Han vil meget gerne have det, men vil ikke selv røre skeen. Imens leger han med nogle biler el. lign.
Til frokost får han rugbrødshapser med figen, majs og ærter, et hårdkogt æg, peberfrugtstænger, agurk, kogte gulerødder el. lign. Han plejer ikke at spise så meget og mister hurtigt interessen, hvorefter han går fra. Han spiser noget selv, og så mader jeg ham nogle gange lidt.
Eftermiddagsfrugt er som regel bær, vandmelon el. lign. Dette får han som regel inde i stuen, mens han leger. Nogle gange må jeg nærmest jagte ham rundt for at han spiser det, andre gange kommer han selv.
Sidst på eftermiddagen begynder han tit at blive sulten, så der giver jeg ham nødder, tørrede tranebær, skorpe, riskage el. lign. Er det ok, eller har ...
... du bedre forslag til sen eftermiddags-snack?
Aftensmad starter han med selv at spise, og på et tidspunkt, når han bliver rastløs, tager en af os over.
Natmad består af en halv banan, som vi giver ham, mens han leger inden sengetid.
Generelt bliver S. hurtigt utålmodig og rastløs, når han sidder ved bordet og spiser, men han spiser også meget langsomt, så jeg forstår det godt. Vi hjælper ham med at spise for at være sikre på, at han bliver mæt, men jeg er i tvivl, om det er forkert. Om vi skal stole på, at når han ikke selv vil spise mere, at han så er mæt nok.
Jeg bliver irriteret, når han ikke gider deltage, men jeg ved også godt, at det er vores egen skyld, fordi vi ikke har insisteret på at han skulle spise selv. Hvordan kommer vi videre? Jeg tænker, om det er nok at sige til ham, at vi har besluttet, at han selv skal spise, og at når han går fra bordet (eller stopper med at spise), så er han færdig, og at vi ikke vil made ham mere. Er han gammel nok til at forstå det?
Generelt er han en glad dreng (det plejer jeg vidst at skrive), og hans madindtag lader ikke til at påvirke hans nattesøvn, hvilket ellers er min største bekymring. Han bliver dog vrøvlet, når han bliver sulten, men forstår det ikke altid selv.
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.