Brev:

Reagerer kraftigt på at blive storebror

---

Hej Helen

Er egentlig ikke ny i faget som mor, men efter lillesøsters ankomst for 10 uger siden har vi fået brug for et par gode råd....

Vi forventede helt sikkert at storebror, som nu er knap tre år, ville komme med en eller anden reaktion på den lille ny, men vi er overraskede og rådvilde over at han reagerer så kraftigt og at det ikke snart er aftagende.
Med udsigt til børnehavestart om to måneder og renlighedstræning som han indtil nu har afvist kategorisk, ja så frygter vi at det hele vil eskalere.

Storebror er en kvik dreng som motorisk og sprogligt er rigtig godt med,- han har godt gammeldags ild i rumpen og al gang foregår i løb. Op igennem hans dagplejetid har hans største udfording været at vente..... Han har fattet tingene før de andre børn og har haft svært ved at de andre ikke lige kunne følge hans tempo.

De sidste par måneder har han desuden lidt noget under at der er sket stor udskiftning i dagplejen, så der ikke er nogen jævnaldrende. Han har derfor nok kedet sig lidt og hvad gør en rask dreng når han keder sig,- ja han laver ballade;-))... Dette bla. ved at skubbe og drille de små lidt.
Men det har skiftet meget,- det ene øjeblik har han været sød og empatisk ved de små og øjeblikket efter kunne han finde på at drille dem.

I forbindelse med min graviditet har han specielt til sidst i perioden straffet mig ved at vælge mig fra og ved at slå og kradse mig. Dette er efter fødslen eskaleret, så han kunne finde på at slå andre end mig, herunder også lillesøster. Vi synes vi har været meget opmærksomme på hans "tab af suverænitet" og har forsøgt at give ham kvalitets tid med mig også, men det er ikke forsvundet alligevel.

Når han slår har vi taget ham ud af legen og ind på sit værelse og så har vi forsøgt at snakke med ham om det men det har ikke hjulpet ...

---

---

... endnu. Slagene kan komme ud af den blå luft - bedst som man sidder og leger med ham og hygger kan han ligepludselig slå en lige i hovedet. Og så løber han grinende væk...
Har du et godt råd til hvordan vi praktisk hånterer det, for det vi gør har hidtil ikke fjernet det helt, selvom det i perioder har været aftagende.

En anden reaktion, som de sidste 14 dage har eskaleret helt vildt, er hans nattesøvn. Han vågner næsten hver time og græder og kommer ind i soveværelset. Nogen gange virker han slet ikke helt vågen, men så snart han bliver båret ind i sin egen seng kæmper han for at holde sig vågen for at holde øje med at vi ikke går ud fra hans værelse.

Er meget splittet i det her for jeg har virkelig lyst til at tage ham ind i soveværelset men synes bare at det kan give bagslag, da jeg frygter at det bliver en kamp at få ham ud derfra igen.
Samtidig frygter jeg at ham og lillesøster på skift vil vække hinanden hvis de begge er i soveværelset. Hun vågner jo og græder hver 2. time.

Ved virkelig ikke hvordan vi skal håntere dette og det er ved at slide os op. De sidste par nætter har vi været inde hos ham 6-7 gange og siddet på en stol ved sengen og ventet på at han faldt i søvn......
Har du et godt råd?..

Er rigtig ked af det som lillesøsters ankomst har gjort ved ham og kan i de sorteste stunder helt fortryde beslutningen om at få barn nr to.
Forsøger trods egen total udmattelse at rumme ham og slække på kravene til ham og jeg bliver vred og frustreret over at familie og omgivelser bare synes at han er en slem dreng. For han er på bunden en meget kærlig og omsorgsfuld dreng som lige nu reagerer på alle de omvæltninger.

Håber virkelig at du kan give os nogle input. Gruer virkelig for at børnehavestart vil gøre ondt værre.

Med venlig hilsen
en frustreret og meget træt mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---