Annonce

Annonce

Brev:

Soverytme - Jeg er ved at løbe tør for idéer


1. september 2011

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Soverytme - Jeg er ved at løbe tør for idéer

Hej Helen,

Først og fremmest tusind tak for en fantastisk hjemmeside. Det er dejligt, at kunne finde så mange oplysninger ét og samme sted.

Jeg har prøvet at læse dine svar igennem for soverytme og vaner, men har desværre ikke kunne finde lige netop min problemstilling, hvorfor jeg tillader mig at skrive til dig.

Vi fik for 7 måneder siden (04.02.11) vores andet barn, Casper. Vi har i forvejen en skøn datter på 4 år.

Casper har den uvane at vågne ca. hver time i løbet af natten. Dette har nu stået på i over en måned. I starten troede vi, som så mange andre, at det var fordi, at han var sulten, men eftersom han ikke rigtig drak hverken ved bryst eller flaske, kunne det jo ikke være det.

Jeg konsulterede sundhedsplejerskerne i min mødregruppe, og de foreslog, at jeg i stedet for mælk gav ham vand af en kop, når han vågnede, så han ikke forbandt det med hygge. Det har jeg så prøvet, uden held. De foreslog osse, at jeg gav ham en tom sutteflaske, han kunne ligge med, men det har jeg altså ikke afprøvet - er bange for, at han blot suger luft i maven, hvilket i min optik vil give luft og maveproblemer.

Jeg har set din DVD om sovevaner, hvor du siger, at børn ikke har behov for mad om natten - det kan jeg kun give dig ret i - i hvert fald i Caspers tilfælde.

Jeg prøvede så, som du foreslår, at give ham en flaske ved 23 - 24 tiden - osse selvom han sover, for han bliver lagt ved 19-20 tiden, men han drikker meget lidt, ca. 50 ml. hvorefter han bare sover videre.

Vores aftenrytme er som følger:

Ca. 17.30-18.00 aftensmad. Så bliver han lagt ved 19-20 tiden, ...


Annonce

... hvorefter han vågner ved 22.30 - 23.00. Der får han så en flaske mme (ammer ikke mere). Han drikker som sagt meget lidt, ca. 50 - 80 ml.

Derefter vågner han så ved 24 tiden og så igen hver time til halvanden, hvor jeg er inde at tale beroligende til ham, give ham sutten og hans putteklud og eventuelt skifte ham, hvis bleen er våd. Jeg har prøvet ikke at give ham sutten, da det ikke er hensigtsmæssigt (ifølge din DVD), med det resultat, at han vækker hele huset med voldsom gråd.

Ved 5 tiden giver jeg ham igen mme, hvor han igen drikker ca. 50 ml, på det tidspunkt er der gået ca. 6 timer fra han fik noget at drikke sidst. Herefter sover han 1 - 1 1/2 time mere for så vågne op til en ny dag.

Jeg har prøvet at lægge en madras ind ved siden af ham, så jeg hurtigt kunne tale beroligende til ham og lade ham vide, at jeg var der, uden resultat, og jeg har prøvet at tage ham ind i sengen til os, hvor han fortsat vågner, men jeg kan hurtigere berolige ham. Tilgengæld sover min mand og jeg så meget dårligt (jeg sover jo dårligt i forvejen ;0).

Jeg er ved at løbe tør for idéer, så jeg håber, at du kan hjælpe mig med noget, jeg måske har overset.

Caspers søvnrytme og madplan er ca. som følger:

Tidlig morgenflaske ca. kl. 5 ca. 50 ml.
Vågner om morgenen ved 6-6.30 - morgenmad
Formiddagslur ved 8-8.30 tiden og ca. 2 timer
Flaske efter formiddagslur ca. 80 ml.
Frokost 11.30
Middagslur ca. 13 - 14
Eftermiddagsfrugt ca. 14.30
Måske sover han en lille lur inden aftensmaden
Aftensmad 17.30 - 18.00
Hygger, bader og putter ca. 19 - 19.30 (natflaske, hvor han igen drikker meget lidt)

Hilsen

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce