Annonce

Annonce

Svar: Amning - 11 mdr.


1. september 2011

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Det anbefales - og det anbefaler jeg også - at børn ammes så længe både mor og barn har det godt med det.

Det er dejligt, hvis man kan amme, men det skal ikke være amning for enhver pris og kan man ikke amme, skal man have det godt med det :)

Hvor længe man vælger at amme, afhænger af flere ting. Generelt kan man sige, at det er vigtigt at amningen skrues ned, så mælkeindtaget ikke tager pladsen op for den egentlige mad og så barnets trivsel dermed ikke påvirkes negativt. Det betyder at de fleste børn på din datters alder, vil trives med to amninger i døgnet og at de efter 1 års alderen ofte vil trives med amning 1 gang i døgnet - ofte inden barnet puttes til natten. Det er en tryg og dejlig måde at slutte dagen på for både mor og barn - og denne amning kan så bibeholdes så længe mor og barn trives med det.

Jo længere tid man ammer, jo mere bevidst bliver barnet også omkring amning og vil efterhånden også selv søge brystet, løfte op i blusen, når det har behov osv. Det man i den forbindelse skal være opmærksom på er at barnet har brug for gode og sunde måltider og at amning ikke kan betragtes som ernæring, men som hyggetår, når der er tale om de lidt større børn - men det betyder jo ikke at amning er dårligt, det er jo også godt, trygt og vigtigt at kunne hygge sig :)

Du skal være opmærksom på at din mælk indeholder meget sukker og det kan være skadeligt for din datters tænder. Derfor anbefales det normalt at man ammer en gang om aftenen og børster tænderne bagefter :)

WHO anbefaler at man ammer til barnet er 2 år og nævner at langtidsamning forebygger brystcancer - risikoen for brystkræft hos ...


Annonce

... kvinder falder jo længere tid de ammer. Samtidig skal man dog også huske på at vi i Danmark ikke har behov for at amme i årevis, når det handler om børns sundhed. Vi har i Danmark ikke problemer med rent drikkevand eller lignende og der er således ikke sundhedsmæssigt behov for at blive ammet i flere år, som der kan være i andre lande. Men der kan altså være sundhedsfordele for både mor og barn, ved at amme længere.

En anden overvejelser er, at i Danmark er vores bryster en del af vores seksualitet og derfor vil det for mange være grænseoverskridende at amme et barn som er mere end 1½-2 år gammelt. Det er helt fint og acceptabelt at amme et spædbarn eller en baby, men når barnet når den alder, hvor man går hånd i hånd med mor ind og lægger sig i dobbeltsengen, så bliver det for mange grænseoverskridende. Simpelthen fordi det at ligge sammen i sengen og have så tæt fysisk kontakt forbindes med noget seksuelt i vores kultur …


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Så hvornår du synes det er passende at stoppe amning, afhænger helt at hvordan I har det bedst hos jer. Mange ting spiller ind og vigtigt er jo også de signaler din datter sender. Hvis hun tydeligt viser behov og er glad for brystet, - hvis det fungerer rigtig godt for både dig og hende at amme til natten - så skal du naturligvis gøre det.

Hvis din datter selv begynder at vise behov for at slippe brystet, så synes jeg du skal følge dette og anerkende, at hun er nået til en anden fase i sit liv. Føler du selv behov for at stoppe, så skal du på samme måde lytte til dette - der kommer ikke noget godt ud af amning, hvis man egentlig ikke har lyst til det og kun gør det "af pligt" :)

Fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce