Annonce

Annonce

Svar: Er der noget galt med vores søn?


3. september 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor

Tak for dit brev og alle dine gode overvejelser :) Jeg vil meget gerne give dig lidt af mine tanker tilbage :)

For det første er det, som du skriver, uprofessionelt at en pædagog kommer med stikpiller om at jeres dreng kan have ADHD og det lige midt i afleveringen om morgenen. Det hører ingen steder hjemme og det kan jeg godt forstå du bliver både ked af og vred over.

Hvis de i vuggestuen mener, at jeres dreng kan have ADHD, så skal I naturligvis informeres herom på en stille og roligt måde. I skal indkaldes til et møde, hvor I har mulighed for i fællesskab at drøfte, hvordan en sådan situation evt. skal gribes an. Dertil kommer, at de kun kan give en mistanke - de kan ikke stille en diagnose, så under alle omstændigheder skal de ikke diagnosticere jeres dreng, men kan lave en henvisning videre, så han kan blive udredt, hvis de skønner det nødvendigt.

Når det er sagt, så er der ikke umiddelbart noget i det du fortæller, som gør at jeg tænker at jeres dreng har ADHD.

Der findes 3 typer af ADHD:

1. ADHD - med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse

2. ADHD - med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet

3. ADHD - som kombineret type med opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet/impulsivitet

Børn som har ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse, vil have svært ved at holde opmærksomheden på en opgave eller en leg de er igang med. De hører ofte ikke efter, når man henvender sig til dem og de virker ofte 'sjuskede' i deres måde at løse opgaver på. Når du giver barnet en opgave, så går barnet måske igang med opgaven, men det lykkes sjældent at lave opgaven færdig. Barnet bliver ofte distraheret af andre ting og kan ofte også virke glemsom.

Børn som har ADHD med overvejende hyperaktivitet, vil ofte have meget svært ved at holde sig i ro. De har meget svært ved at sidde på en stol, de vrider og vender sig, snor sig i et væk og rejse sig ofte og går rundt i situationer, hvor det normalt forventes at man sidder stille. Barnet har ofte ofte svært ved at lege og engagere sig i leg med andre børn på en hensigtsmæssig måde, de snakker rigtig meget og de virker faktisk som om at de hele tiden er drevet af en "indre motor" - det er som om at der aldrig falder ro over dem.

Børn som er meget impulsive, vil ofte komme med et svar før spørgsmålet er blevet stillet, de afbryder andre børn, de har svært ved at vente på at det bliver deres tur og de afbryder ofte andre eller overskrider andres grænser, ved at bryde ind i en samtale eller i en leg.

Når jeg læser din beskrivelse af din dreng, så ...


Annonce

... lyder han ikke til at være drevet af en indre motor. Og de problemer han har - med at være bange for høje lyde, bange for vaskemaskinen der kører, eller gråden over at dagens rutiner pludselig er ændret og ikke som han havde forventet - det er noget andet.

Du nævner selv at I forældre har haft en svær periode og at I har skældt en del ud på hinanden. Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvad det handler om og hvor voldsomt det er, men jeg er nødt til at sige til dig (jer), at det er helt naturligt at jeres dreng kan reagerer som han gør, - netop som reaktion på, at I ikke har det godt hjemme. Der er nødt til at være harmoni i hjemmet, for at han også kan være i harmoni med sig selv og med andre ... Og selvom I synes at I prøver at tage hensyn, ikke skændes eller diskuterer før han er lagt i seng osv. ja så bliver han påvirket af det. Han påvirkes af stemninger, af jeres kropssprog - I sender rigtig mange signaler, som han naturligt reagerer på.

Den uro han mærker, kan godt gøre, at han har svært ved at kapere ændringer i hverdagen og har svært ved f.eks. høje lyde ... :(

Det kan naturligvis heller ikke udelukkes, at han har svært ved disse ting, af andre årsager. Måske er han ekstra følsom og reagerer ekstra meget på forskellige stimuli. Måske har han problemer med sit sansesystem - det der hedder sanseintegrationsproblemer og har brug for sansemotorisk træning.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Nogle børn er lidt mere sensitive og påvirkelige overfor forskellige ting end andre børn og det er helt okay. Der er børn som reagerer meget på mange lyde, høj latter, meget uro omkring sig osv. og begynder at græde. Der er børn som reagerer på tøj, de bryder sig ikke om at have tøj på, de generes af vaskemærker osv. Nogle børn reagerer på berøring - de vil ikke holdes om og protesterer når de kysses.

Børn reagerer forskelligt og nogle børn bliver meget urolige, næsten hyperaktive og har meget svært ved at sidde stille. Andre børn trækker sig ind i sig selv og har svært ved at rumme større forsamlinger og meget uro...

Der findes fysio- og ergoterapeuter der har specialiseret sig i at hjælpe netop børn med sansemotoriske udfordringer. I kan læse om det på nettet og se om det kunne være en årsag hos jer.

Og tal så også med pædagogerne. Bed om en samtale, hvor lederen deltager og sig at de stikpiller i modtager gør jer urolige og lav aftaler om, hvad der siges hvornår og hvordan. Bed om forklaringer og løsninger - og ikke stikpiller, som I ikke kan bruge til andet end at blive kede af det og ekstra urolige :)

Rigtig meget held og lykke og stort knus fra mig! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce