Brev:
Vågner kort mange gange om natten

Hej Helen, tusind tak for sidste svar, vi er efterhånden den røde numse kvit. Derfor dette spørgsmål; hvorfor vågner han stadig 3-4 gange om natten?
Lidt historie - han er ved at lære at gå, kan tage 2 skridt uden hjælp. Kan se udfra dine andre svar at dette kan have indflydelse på hans søvn. Håber dette er grunden, da det i så fald bare er en fase vi skal igennem. Dette støtter vi ham naturlligvis i så godt vi kan.
Han har sovet på eget værelse siden han var 4 måneder og dette har fungeret godt. Han er ret nem at putte efter vi tog "kampen" med ham for 2-3 måneder siden. Han får en tår ved moren og kommer over i sin egen seng og falder i søvn der uden problemer. Han har putteklud og sut. Sutten har jeg prøvet at tage fra ham første gang han vågner, så er den i hvert fald ikke synderen når den falder ud. Det er han helt ok med, oftest vil han slet ikke have den.
Når han ...
... vågner er det ganske kort, måske kun 30 sek., jeg går ind til ham, putter dynen om ham og han sover videre. Dette gentager sig ca. 4 gange hver nat. Vi har forsøgt at give ham godnatgrød, men han vil kun have 5 skefulde og jeg tror da heller ikke at han er sulten, men vi fortsætter i hvert fald med dette et stykke tid for at være sikker. Han får i øvrigt aftensmad kl. halv 7 og bliver puttet halv 9. Han spiser kartofler og pasta med noget kødsovs af en slags. Jeg tror det mætter fint, han spiser en pæn portion.
Måske jeg lige skal nævne at vi er flyttet og det er startet derefter? Jeg har bare ikke tænkt at det kunne være problemet, for han virker glad for sin seng og er ikke ulykkelig når han vågner om natten.
Kan de mange opvågninger være en dårlig vane eller er det bare noget vi skal vende os til? Hvad siger din erfaring dig?
Kærlig hilsen
mor til dejligste dreng i verden
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.