Svar: Mor syg og urolig søvn - 12 mdr.
Hej med dig
Det lyder som om at din dreng er igang med en god udvikling, der sker rigtig meget med ham lige nu, han trives, lyder til at være begyndt at gå lidt rundt og det lyder som om at han er godt igang med at opleve verden lidt på højkant og på egen hånd.
At han lige nu sover uroligt og vågner først på natten med skrig, tænker jeg kan skyldes flere ting og måske er det hos jer en blanding af det hele ...
Det at han har haft mellemørebetændelse kan faktisk godt gøre at han vågner og græder. Ikke fordi han har ondt nu, men fordi han har en erfaring med sig om, at det at sove er forbundet med smerte - og den erfaring sidder i kroppen. Det er således helt normalt at børn der har haft øreproblemer i en længere periode derefter, godt kan vågne, fordi de føler at de har ondt stadigvæk, selvom de af ørelægen er erklæret raske.
At han er begyndt i vuggestue, kommet på eget værelse osv. kan også spille ind. Bare det at han er begyndt at gå mere rundt og på den måde rent fysisk skal adskille sig fra dig - betyder at han naturligt også søger dig mere. Det at han i løbet af dagen generelt virker mere klyngende og viser ekstra stort behov for sin mor, behov for fysisk kontakt til dig, er et signal om at han på den ene side øver sin selvstændighed, øver sig at være på afstand, men samtidig også har ekstra meget brug for at have dig tæt på. Han er nødt til at føle sig rigtig godt tilknyttet for at kunne separere sig og du skal se det som at "hans mor-depot skal fyldes op", så han om dagen har noget at tære af, når I ikke er sammen, fordi han er i vuggestue.
Det at give ham fuldstændig ubetinget nærhed i en periode, når han skal sove, kan godt have stor betydning for derefter at få skabt nye gode ritualer, hvor han atter sover trygt og godt om natten. Man skal naturligvis være bevidst om, hvad man gør for samtidig med at han får nærhed, er det også en god idé at sætte en substitut ind i stedet for mor og far. Og netop i 12-18 måneders alderen vil børn ofte begynde at tage en putteklud eller sovebamse til sig.
Du kan altså godt i jeres putteritual, og når du generelt sidder med ham, nusser med ham osv. forsøge at inddrage en bamse eller klud og stille og roligt få dette til at fylde mere, imens du selv trækker dig. I skal altså stadig ...
... putte ham stille og roligt med godnatsang eller hvad I plejer at gøre og så med en bamse, klud eller lignende som på sigt måske så vil kunne berolige og betrygge, når og hvis han vågner kortvarigt op om natten.
Det er også sådan at nogle børn i jeres drengs alder, godt kan have en mild form for det der hedder natteskræk. Det opstår normalt først omkring 1½ års alderen, men det kan faktisk godt forekomme tidligere.
Natteskræk er ikke det samme som mareridt og det er vigtigt at kende forskel på disse to ting.
Når vi sover skifter vores søvn mellem det man kalder non-REM søvn, som indeholder 4 forskellige stadier fra at sove let til at sove dybt, og så REM søvn der er vores drømmesøvn.
Når man har mareridt, så er der tale om drømme, der opstår under REM-søvn og efterfølges af vågenhed, men har man natteskræk, så har man en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn.
Børn som vågner af mareridt vil normalt have dette sidst på natten, barnet vil vågne, kalde på mor eller far, barnet vil genkende dig med det samme og barnet vil ofte også kunne huske det næste morgen. Men et barn der har natteskræk har det ikke på denne måde.
Et barn med natteskræk vil vågne op og sidde med åbne øjne - barnet ser altså vågen ud og gråden vil ofte lyde mere som skrig end som gråd, men barnet vil tale usammenhængende og virke konfus. Barnet vil ikke kunne genkende forældrene og man kan godt få fornemmelse af at man er en del af barnets drøm.
Når man forsøger at berolige et barn med natteskræk, så bliver man ofte skubbet væk, barnet registrerer ikke at man er der for at hjælpe, men bliver snarere irriteret over at man forsøger at hjælpe barnet.
Natteskræk opstår ofte også først på natten og det lyder derfor som om at det kunne være tilfældet hos jer. Det kan forekomme mere eller mindre voldsomt - og hos jer kunne det lyde som om at skrigene opstår netop i forbindelse med en drøm der opstår i den dybeste søvn, hvorefter jeres dreng så kan lægges ned og beroliges og sove videre. Og det er helt fint.
De fleste børn vokser fra det, hvis han har tendens til natteskræk, kan det dog godt tage til og det kan godt være ekstra voldsomt i 1 ½-2 års alderen - men så ved I hvad det er :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

