Svar: Væk med bleen..
Kære C´s forældre
Det lyder lidt for mig, som om at C har brug for den tryghed som bleen giver og derfor beder om at få en på. I fortæller jo at han, når han går rundt uden ble, godt kan finde ud af at sige til og godt kan mærke og fornemme både afføring og vandladningstrang - og alligevel vil han gerne have bleen på.
Jeg tænker at det vil være en rigtig god idé at bruge buksebleer til ham, der kan trækkes op og ned som et par underbukser og så tale med ham om, at bleen netop er en sikkerhed. Det er ikke meningen at han skal tisse og lave i sin ble, men derimod bruge toilettet - også selvom han har ble på.
Jeg synes I skal indføre faste toilettider - det kan være om morgenen, som det første når han står op og om aftenen, f.eks. i forbindelse med at han får et aftenbad. Det kan også være inden I kører op for at handle eller inden han løber ud for at lege. til at begynde med er 2 toilettider dagligt nok - men stille og roligt vil det være rigtig godt at øge dette, så han kommer fast på toilettet med 3-4 timers mellemrum.
Det er naturligvis en forudsætning at han selv viser interesse for at ville træne renlighed - det er vigtigt at det foregår som et samarbejde og at I forklarer ham at I vil hjælpe ham og støtte ham. At I godt ved at det er svært og at I netop derfor synes det er rigtig fint med bleen, men at han også skal prøve toilettet og gøre det sammen med jer.
Han ved jo godt at de andre i børnehaven træner renlighed og har sandsynligvis hørt den anden dreng sige, at han ikke skal bruge ble, når han er tre år osv. Han ved det godt og har det sandsynligvis ikke rart med det - men han har brug for jeres støtte til lige at komme over den sidste hurdle.
Det er vigtigt at I ikke spørger "skal du tisse?" for så vil han sige nej og vil få minutter efter så tisse alligevel. Derfor skal I i stedet, tage ham i hånden og sige "kom vi går lige ud og tisser, inden vi kører" som en helt naturlig ...
... regel der gælder for både voksne og børn. Det er ikke et spørgsmål om at træne renlighed, men mere et spørgsmål om at sådan gør man naturligt, det gør vi alle sammen og han må i den forbindelse også gerne se at I tisser, inden I tager af sted :)
Når han sidder på toilettet og I har på fornemmelsen at han godt kan lave afføring, så prøv at få ham til at presse. Bed ham forsøge slå en prut, prøv at gøre det til noget sjovt, hvis han kan få numsen til at lave lyd - i forsøget på dette, vil han naturligt presse lidt og det kan gøre at der kommer lidt afføring ud. Vis ham det og ros ham, så han fornemmer at det ikke var så slemt og derfor bedre tør give slip. Sørg for at hans mave fungerer godt, afføringen må ikke være hård, det må ikke være svært at komme af med.
Hvis han går helt i baglås og har brug for at have sin ble på, når han laver afføring, så kan I godt lade ham gøre dette - men prøv at opfordre ham til at sætte sig på toilettet med bleen på, så det ikke foregår bag sofaen, men stadig på toilettet. Så er tiden mod at gøre det uden ble kortere ...
Jeg er ikke tilhænger af at man tager bleen af for hurtigt, men mere tilhænger af at lade bleen blive på og give toilettider, bruge bleen som et par underbukser der er sikre :) Våde bukser er et nederlag hver gang - en tør ble er en succesoplevelse og hvis det når at dryppe lidt i bleen, så kan den ofte bruges igen (stadig succes), hvor underbukser er nødt til at blive skiftet (nederlag). Går det galt og skal bleen skiftes, så er det jo netop rigtig godt at han havde den på og så prøver I bare næste gang :)
Hvis han slet ikke vil samarbejde, så er han ikke parat og så skal han have lov til at have sin ble på og I må vente på, at han selv viser lyst til at forsøge :) Med de ting der sker i jeres familie lige i øjeblikket, er overskuddet til at træne renlighed måske ikke så stort, hverken hos C eller jer forældre ... :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

