Annonce

Annonce

Svar: Vil stadig ikke have sin skemad - 7 mdr.


5. september 2011

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Det vil, som din sundhedsplejerske også har været inde på, være rigtig godt, at du nu skruer ned for indtaget af mælk. Det vil således være rigtig godt, hvis din dreng nu tilbydes 4 flasker i døgnet - almindelig modermælkserstatning og får han vælling, bør dette gives om aftenen.

Derudover vil det være rigtig godt at tidspunkterne for både mad og mælk ligger helt fast dagen igennem, fordi det er med til at påvirke hans indre ur og dermed også påvirke hans sult og mæthedsfølelse.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden flaske

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop, frisk frugt i hånden at sutte på.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det kunne være ris med sovs - f.eks. boller i karry. Vand af kop og tilbydes også her mad i hånden - det kan være kogte stykke blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende at gumle på.

Flaske og puttes til natten - der kan evt. gives vælling her - 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske - der kan også evt. gives vælling her - og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.

De fire flasker linger altså inden middagslur, aften, sen aften og tidlig morgen. Og det er således flaskerne formiddag og eftermiddag der forsvinder først - det burde give lidt mere plads i maven til rigtig mad :)

Jeg ved godt at der er mange måltider i planen - men det er netop vigtigt med små hyppige måltider og det er helt okay, hvis han kun ...


Annonce

... spiser få skefulde grød eller mos. Bare det at han spiser og begynder at få lidt rytme omkring det er vigtigt.

Du skal blande færdiglavet babymad med hjemmelavet mad. Du skal ikke spekulere så meget i om han får det ene eller det andet - men have fokus på at han skal spise. Så prøv at købe forskellige produkter og lav også mad selv, så han får så meget forskelligt som muligt - det kan også give dig en idé om, hvad han evt. godt kan lide.

Maden må gerne smage af noget og prøv at give ham jeres egen mad og mad med mere bid. Det vil sige mad med mere struktur af f.eks. kød eller fisk i mosen, mad der er moset med gaffel i stedet for blendet mad, ligesom sovs på maden, er med til at give smag og interesse.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du skal sætte ham i den høje stol foran dig, hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden og fange hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik: "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting.

Og en gang imellem, bliver han naturligt forstyrret af et eller andet og mister koncentrationen, det er helt normalt. Her skal du så bekræfte at du hører, hvad han oplever og f.eks. sige "hov der var en hund, vov-vov siger den", give ham lidt vand at drikke og fange hans blik igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.

Du er altså nødt til at gøre en indsats for at få ham til at spise og holde koncentrationen og man kan godt nogle gange føle sig som en større skuespiller og så må det være sådan. Hvis det er for svært for dig, så må far tager over, når han kan det... :)

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce