Brev:
Selvværd, personlighed og mærke egne grænser
Hej igen
Tak for dine tidligere svar. De hjulpet mine egne refleksioner. Nu er jeg her igen. Min store datter er blevet 5 år. Hun er dejlig nysgerrig, hun er opmærksom på sin lillesøster på 1 1/2 år og hun er glad for at gå i børnehave.
Når jeg henvender mig nu, så er det fordi jeg - når jeg ser min store seje datter bliver i tvivl om, hvordan jeg bedst kan bakke hende op - og sikre at hun kan mærke egne grænser.
Hun kommer tit fra legeaftaler eller fra leg i børnehaven og fortæller at hun ikke fik lov til at bestemme, at xx kun ville lege med hende, hvis hun gjorde sådan og sådan og jeg fornemmer at hun nogle gange gerne vil sige fra, men ikke rigtig kan finde ud af det. Eller måske stikker det ikke så dybt?
Jeg har dog set hende lege med nabopigen, og der skal ikke meget til før denne legekammerat bliver sur eller vil hjem og min datter prøver at tilpasse sig hende, så godt som hun overhovedet kan. Min datter vil rigtig gerne lege og bliver ked af det når legekammeraten igen sætter noget på tværs i legen.
Jeg prøver at spørge ind til det der var sjovt og ofte er der masser at fortælle. Og jeg prøver at fortælle hende at hun har flere muligheder fx:
1. Det er i orden at sige fra, hvis hun ikke har lyst til det som legekammeraten insisterer på.
2. Hun kan sige at hvis ikke de kan skiftes til at ...
... bestemme, så vil hun ikke lege mere.
3. Hvis hun føler at hun bliver drillet, så er det ok at finde en voksen.
Jeg kan ikke lade være med at sammenligne hende med mig selv - og det er jo farligt, for hun er sit eget individ. Jeg havde selv en mor, der hele tiden pressede på for at jeg skulle tage initiativ - hun syntes altid at mine veninder bestemte for meget. Jeg havde det fint med situationen som jeg husker det. Men ikke med at min mor pressede mig - og fik gjort det til en magtkamp mellem børn, som jeg så skulle prøve at efterleve. Og måske (nej - jeg er sikker) var mit selvværd heller ikke helt i top.
Jeg ved du før har nævnt selvværd som en vigtig faktor - jeg prøver, men jeg kan mærke at jeg selv falder ned i nogle mønstre, som jeg tror kommer fra min egen barndom.
Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med at jeg blev den stille, flittige og hjælpsomme pige. Jeg ved ikke om min datter er på vej til at blive sådan. Jeg vil bare gerne sikre mig at det ikke er fordi hun føler (mærker) at hun ikke har andre valg, hvis du forstår.
Mange hilsener
Mor til en sej 5-årig
Ps. Herhjemme kompenserer hun godt og grundigt med lillesøster, der bliver halet med i alle mulige lege, skal klædes ud, bæres, køre på scooter efter storesøsters mange påhit. Vi er opmærksomme på det og træder til, når der er behov.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.