Annonce

Annonce

Svar: Dagsrytme (mælk, mad og svømmehal)


5. september 2011

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det lyder som om at det går rigtig godt hos jer - og dejligt at far nu også har fået lyst til at stille et enkelt spørgsmål :)

Med den alder jeres dreng har nu, vil det være rigtig godt, at han begynder at få lidt mad, med lidt mere bid. Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Morgen 7.30: Øllebrød eller fuldkornsgrød, vand af kop.

Puttes til lur som nu

Formiddag 10: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jern og d-vitamin), vand af kop.

Frokost 12.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som nu. Suppleres med kogte grøntsagsbuketter, forsøg med godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende, som han også selv kan sidde og spise og suppleres også stadig med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rest fra aftensmaden eller lidt mos fra glas. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur som nu

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Må også gerne begynde at få lidt tykmælk eller neutral sødmælksyoghurt med banan, revne æbler, eller rugbrødsdrys. Vand af kop.

Aften 18: Mere og mere familiemad og her almindelige børnevenlige retter. Det kan være pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, kartoffelmos og millionbøf, svensk pølseret, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks fra ovnen, rødspættefilet, torsk osv. Hvad I nu kan finde på at spise. Der skal være mad i stykker og også mos - kartofler kan moses med sovs og frikadellen gives i stykker. Vand af kop.

Ammes og puttes 19.30-20 som nu

Sen aften 23: Flaske og sover uden mælk til næste morgen, hvor I nu forsøge at starte dagen med grød og springe morgenamingen over.

De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 amninger (eller flasker) i døgnet og det kunne hos jer, være inden middagslur, aften og sen aften. Da han ammes så sent om morgenen, kunne det være et forsøg værd helt at springe morgenamningen over. Du kan gøre det, at du lige nu lægger ham til, men stille og roligt forsøger at afbryde amningen mere og mere, så den bliver kortere og ...


Annonce

... kortere og så han tilsidst helt kan undvære den...

En flaske på 170 ml lyder fint - hvis han kan drikke 200ml, må han også gerne få det. Nogle børn drikker mindre, andre lidt mere.

Det lyder ikke som om at du mangler mælk, og at dine bryster ikke er spændte er helt normalt :) Det at du kan presse mælk ud let og at det sprøjter med mælk, når du malker ud med hånden - det lyder super! Så du har mælk til ham og skal ikke være bekymret herfor - så længe han vil die hos dig, er der helt sikkert noget at komme efter :)

Efter 9 måneders alderen kan han få lidt mere komælk i løbet af dagen og hans behov for mælk dækkes også via yoghurt, sovs, ost og den mælk der naturligt indgår i grød og mos.

Med hensyn til svømmehal, så anbefales det normalt at barnet max er i vandet i ½ time af gangen. Det afhænger dog af vandtemperaturen og af hvordan han reagerer på det. Der er mange høje lyde i en svømmehal og mange små børn, bryder sig derfor ikke om at være der. Det er for overvældende for dem. Så hvor længe I kan være der afhænger altså også af, hvordan han reagerer på det.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til vandtemperatur, så er nogle svømmehaller simpelthen for kolde, både i rumtemperatur og i vandtemperatur. Det optimale er, at vandtemperaturen er mellem 32 og 34 grader, luften ikke mindre end 30 grader, sådan er det nogle steder hvor man har babysvømning, men bestemt ikke alle.

Ved 32 grader kan alle være i bassinet, men børn under 3 år, skal aktiveres hele tiden, så de ikke kommer til at fryse. I lave bassiner hvor man ikke får sig rørt, er 32 grader dog for koldt.

33 grader er lækkert i et varmtvandsbassin. Man har det dejligt varmt og kan røre sig.

34 grader er en absolut luksus og rigtig godt til små børn. Her kan de bevæge sig rundt og bliver også varme, når de bevæger sig. Det er en god temperatur til at gå rundt i vandet med sit barn, hvilket man jo skal når man går til babysvømning.

Derudover er det godt, hvis der er gode puslefaciliteter, hvor barnet kan blive badet og puslet uden at udsættes for træk.

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce