Annonce

Annonce

Svar: Inddragelse i børnhaven


7. september 2011

Kategori:
Alder:
4 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Katja

Det er rigtigt, at der naturligt vil være internt hieraki mellem børn. Det kan ikke undgås - alle kan ikke være lige! Men det der er vigtigt er, at der er plads til alle og det må ikke være sådan, at et bestemt barn, ikke er en del af gruppefællesskabet.

Og pædagogerne skal naturligvis være opmærksomme på, hvad der foregår og de skal naturligvis også gribe ind og lære børnene, hvordan man er sammen og respekterer de andre. Der kan sagtens være ting der siges mellem børnene, som ikke er hårdt ment, selvom det kan lyde sådan - f.eks. "du må kun være med, hvis du vil være hund" - sker det en gang imellem og sker det, at det er et forskelligt barn der spiller rollen som hund, så er det sådan legen er og så skal man passe på ikke som forældre eller pædagog at blande sig, men netop lade børnene lege. Men er det altid de samme der bestemmer og er det altid det samme barn der skal have rollen som hund, sker der en systematisk udstødelse, ja så er det naturligvis et problem og noget man skal tage hånd om med det samme. Mobning kan også forekomme i børnehaver ...

Du fortæller at din dreng altid er 3´er og at det skyldes at de andre børn kender hinanden fra dagpleje og at de er naboer. Han er således "den nye" og det tager rigtig lang tid, at blive en del af en gruppe, når man kommer udefra.

I skal naturligvis forsøge at hjælpe ham med at lære de andre at kende. Det vil være en rigtig god idé at I laver legeaftaler hjemme, både hos jer og hos de andre, så han møder de andre børn hjemme. Når man leger hjemme, så lærer man hinanden at kende på en helt anden måde og det er meget givtigt.

I kan også tale med de andre forældre om, hvorvidt nogle af drengene skal begynde at gå til fodbold, svømning, gymnastik eller andet. Det at gå til noget sammen uden for børnehaven, kan også styrke hans sammenhold med dem. Samtidig ...


Annonce

... kan det måske give ham stor glæde, at møde andre og få venskaber som ligger uden for børnehaven - måske venskaber, hvor han så vil kende nogen, når han på et tidspunkt skal starte i skole ...

Og så skal I lytte til hans egne forslag - om at det f.eks. er vigtigt at han møder tidligt, så han kan nå at lave legeaftaler fra morgenstunden. Når børn afleveres i børnehave, så aftaler de hvad de skal, hvem de skal lege med, hvad de skal lege og hvis han først kommer 1/2 time senere, ja så er de igang og så er det ekstra svært at være med. Derfor er det vigtigt, at I afleverer ham i god tid om morgenen, så han kan være med i de andres leg fra starten.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Pædagogerne skal naturligvis sørge for at børnene leger sammen på kryds og tværs og I kan foreslå dem, at lave temauger eller andet, hvor de laver hold med børnene, så de netop får støttet børnene i at lege med andre - også gerne, så piger og drenge kan lege sammen. I så lille en institution, er det vigtigt at kunne lege sammen på kryds og tværs og også gerne lege både piger og drenge sammen :)

I skal være opmærksomme på, hvordan han trives - om han virker glad og om han virker til at der er plads til ham, plads til at være den han er. Han må ikke føle, at han systematisk udelukkes fra de andres leg, han må ikke føle, at det systematisk er ham de ikke vil lege med. Systematisk udelukkelse er mobning og det skal der gribes hårdt ind overfor - klager han sig, er han ked af det, føler han sig konsekvent udenfor og vil ikke derhen, ja så er der et problem, som man skal handle på. Men måske trives han godt, er glad for stedet, glad for de andre drenge og oplever egentlig at de vil ham - men at det er svært at være nummer 3 fordi de kender hinanden godt - og så må I hjælpe ham med at skabe kontakten - også uden for børnehaven :)

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce