Annonce

Annonce

Brev:

Søvn - igen igen - og mad/trivsel


7. september 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Søvn - igen igen - og mad/trivsel

Hej Helen.

Tak for dine tidligere svar, nu må jeg lige på banen igen, da jeg er ved at blive sindssyg!

Vores søn, som nu er 5½ måned, sover stadig ikke særlig længe af gangen, nogle dage er dog bedre end andre, men generelt sover han korte lure, vågner op med store øjne, men er IKKE udhvilet. Så snart vi tager ham op pjevser han, gaber og er bare generelt sur og tvær. Vi er faktisk ved at være godt trætte.

Jeg har prøvet at arbejde på din plan med 3 lure dagligt, men det er altså lidt svært når han kun sover ca. 45 min. af gangen. Jeg har gået med barnevognen for at prøve om det hjalp og ville få ham videre i søvnen, men det hjælper ikke. Han vågner lige meget hvad... ligger og brokker, begynder at lege med nussedyret og sutten og vil ikke falde i søvn igen lige meget hvad vi gør. Jeg har prøvet at gå med ham i op til en time uden held, men synes jo altså også at det begynder at være trættende og når han alligevel ikke falder i søvn igen, ja så har jeg droppet det.

Jeg kan ikke rigtig huske hvornår vores søn sidst har været veludhvilet og glad... ja han vågner faktisk om morgenen og ligger i sengen og brokker og gaber, men vil ikke sove videre. Så dagen starter allerede godt !!

Derudover har vi det problem at han ikke gider flaske om dagen - jeg kæmper lidt for at få mælk i ham om dagen. Jeg er dog begyndt at give ham det i en tudkop, så kommer der lidt ned, da han synes det er sjovt lige pt. Det er som om at han ikke gider flasken mere.?! Han vil dog gerne tage den om natten.

En typisk dag hos os ser nogenlunde sådan ud - men varierer dog pga. hans ujævne søvn:

kl. 4-6 flaske, ca. 170-200 ml.
Vågner mellem 6-7 (træt - og umulig at få til at sove videre)
kl. 7.30 ca. afhængig af hvornår han vågner får han ½ dl. grød med lidt mos (han elsker grød) herefter får han mælk inden lur, tager kun ca. 50-80 ml. i tudkop
Kl. 8-9 også afhængig af hvornår han er vågnet fra natten tager han sin 1. lur.
Herefter går dagen lidt la la... nogle gange er jeg nødt til at putte ham til endnu en lur inden frokost, da han ellers bliver helt umulig.

Han får til frokost tid ml. 11-12 ca. ½-3/4 del grød og inden middagslur får han mælk, tager også her kun ca. 70- 100 ml. med lidt "snyderi" fra mig i ...


Annonce

... tudkoppen.
prøver at får ham til at sove middagslur ml. 12-13, men han sover som regel højest 1 time, måske 1½ og nogle gange kun 45 min.!

Kl. 15-16 får han mælk igen i tudkop, ca. 70-120 ml.
og sover igen ved 16-16.30 tiden. Når han vågner fra denne lur er han som regel meget træt (og dette er jo nok fordi han ikke har sovet så meget i løbet af dagen), så han får grød med mos (ca. 1 dl) mellem 17.30 og 18 og bliver puttet til natten allerede kl. 18.30-19.00 - sover dog først kl. ca. 19.30-19.45, da han jo ikke er et barn der bare lige overgiver sig til søvnen. Får så flaske ca. kl. 24-02. Tager her ca. 200 ml. meget hurtigt - så han kan altså godt tage flaske.

Mit bud er at han nok får ca. 13-14 timers søvn i døgnet, og det virker ikke til at være nok for ham - han virker altså træt hele tiden!!

Han får jo heller ikke så meget mælk i løbet af et døgn, men det er måske nok ? Jeg har prøvet at gå ned i grød/mos uden held med af få mere mælk i ham. Det er bare som om han ikke rigtig gider mælk. Må jeg så gerne give ham mere "rigtig" mad ?

Næste spørgsmål går lidt på om han nogensinde lærer at sove en god lang lur eller om hans korte lure bare er noget vi må leve med? Skal vi lære ham at sove lang lur, for så vil jeg gerne høre hvordan vi gør det ? Vi er ved at være noget trætte, og jeg føler ikke rigtig jeg laver andet dagen lang end at gå/vugge barnevogn og have sur baby på armen, for legetæppe/legetøj gider han ikke rigtig for tiden. Han småbrokker hele tiden og pjevser, som om han ikke rigtig gider noget. Er det mon pga. søvnmangel eller er det bare alderen ? Syns jo efterhånden det har stået på længe.

Herudover et sidste spørgsmål: Er det normalt at han er bliver meget "ivrig" når han bliver træt ? Han ligger tit og mosler, "gisper" og næsten råber i sengen/barnevognen - og han ER træt, for han falder som regel i søvn efter 10-15 min. Er det bare en måde at give udtryk for at han ikke vil overgive sig, eller ? Jeg har endnu aldrig oplevet at han bare ligger sig til at sove uden "brok". Hvad siger du om det, er det normalt ?

Nå men det blev da en lang smøre, heller ikke altid så let at beskrive pr. brev, men jeg håber du forstod ihvertfald det meste af det :-))

Ser frem til at høre fra dig.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce