Annonce

Annonce

Brev:

Lille store pige - leg eller alvor?


7. september 2011

Kategori:
Alder:
3 år

Lille store pige - leg eller alvor?

Hej Helen

Jeg skriver til dig, fordi jeg er i et dilemma, som jeg har brug for at høre din mening om.

Min dejlige datter Anna er lige blevet 3 år i sidste uge, og hun er på samme tid begyndt i børnehave. Vi er i gang med indkøringen og umiddelbart går det godt, men det er selvfølgeligt svært for hende. Helt nye børn, helt nye voksne, nyt sted og nye rutiner. I vuggestuen var hun i lang tid den største og har været vant til at være den store pige. Og nu er hun pludselig babyen i flokken. I vuggestuen havde hun en rigtig god legekammerat som hun altid var sammen med, og nu kender hun ikke nogen, og skal til at lave nye legerelationer. Det er svært for hende, men sådan er der jo for alle.

Oven i børnehavestarten går jeg rundt og er højgravid og kan når som helst byde en lillesøster velkommen i familien. Det glæder Anna sig meget til, men det betyder jo endnu et stort skifte for hende, og efterhånden som maven vokser, vi køber ind til lillesøster og sætter vugge osv op, bliver det mere og mere virkeligt for hende - og måske også overvældende? På baggrund af dette har jeg sådan set også forventet en reaktion fra Anna og den er da også kommet.

Hun har nogle kæmpemæssige raseri-anfald, som vi ikke har været vant til, og meget små ting kan gøre hende meget vred. Er det da i øvrigt i orden, at jeg holder hende fast, så hun ikke gør skade på sig selv og sine omgivelser? Jeg skælder ikke ud, men forsøger at berolige hende. Hun reagerer stærkt på, at jeg ikke kan bære hende og vil bæres hele tiden. Så bliver hun afvist og bliver ked ...


Annonce

... af det. Det gør selvfølgelig rigtig ondt på hendes mor også, for hun er jo stadig min lille elskede pige.

Nå, men nu til det egentlige dilemma: Til sin fødselsdag fik Anna en sut til sin dukke. Anna har aldrig selv brugt sut, men har selvfølgelig styr på hvad den skal bruges til, da de andre i vuggestuen har brugt dem. Nu er hun pludselig begyndt at bruge dukkens sut. Hun vil have den, når hun skal sove, når hun er ked eller får et nej og bliver vred. Og jeg ved altså ikke helt hvad jeg skal sige til dette. For jeg mener jo ikke at hun skal til at bruge sut som 3-årig.

I starten troede jeg, at det bare var en leg, men hun beder konsekvent efter den når hun er ked af det og slet ikke tænker på at lege. Og hun bliver rigtig vred, når jeg så ikke vil finde den - fordi jeg i mit hoved ikke kan finde ud af hvad jeg mener om situationen. For jeg ved jo også, at hun er i en svær situation, hvor hun skal balancere mellem at være stor og lille pige, og jeg kan godt forstå, hvis hun har brug for at være lille pige herhjemme hos mig og med storesøsterrollen svævende over hovedet. Men ligefrem at skabe en afhængighed af en dukkesut, det ved jeg ikke om er en god ide.

Så jeg håber, at du kan hjælpe mig med et godt råd. Skal jeg lade hende være lille og bruge sutten, skal jeg insistere på, at den kun er til dukken, eller skal jeg simpelthen lade sutten blive væk, som jeg pønser på i mine mørkeste stunder?

Jeg ser frem til dit råd!

Bedste hilsner fra Annas bekymrede mor, der bare vil gøre den svære situation for hendes skat bedst mulig.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce