Svar: Stoppe med sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Maibrit
Det lyder som en rigtig god idé at aflevere sutterne til en forretning, hvor man kan få andre gode ting i bytte. Det I skal være opmærksomme på er, at han naturligt vil have brug for en substitut for sutten og det kan derfor være en god idé også at bytte til en bamse eller lignende, som han kan putte med i stedet ... Det er ikke det samme at blive puttet og ligge og kikke på togbanen på gulvet, det virker meget sejt i butikken, men når sengetiden sig nærmer, så er det ikke tryghedsgivende som sutten :)
Det er også en rigtig god idé at læse bøger om det at aflevere sine sutter, så I får ham sporet ind på, at det er det som skal ske og at det er ved at være tiden.
Det er en rigtig god idé, hvis det kan ske i et samarbejde og det sker ofte lettest, hvis man kan skære behovet for sutten ned, så det bliver mindre og mindre.. Det vil sige at sutten kun bruges om aftenen, inden man skal sove og om morgenen gøres den ren og lægges så derefter på sin plads, hvor den så ligger og venter, til han igen skal igen. Tag ham med i denne proces "nu ligger sutten her og venter til du skal i seng", så han ved, at det er der han får ...
... den, nu er aftalen sådan. Og sidste skridt er så at den helt er væk og i stedet erstattes så med noget andet.
Et godt putteritual er vigtigt, det kan være rart at få lidt at spise, inden han skal sove, det kan være rart at få læst godnathistorie, at få masseret sine fødder eller lignende, så det stadig er ligeså hyggeligt at komme i seng som før - nu er det bare uden sut.
I skal tale med ham om, at det er tid til at stoppe med sut, og forklare ham at sutterne skal byttes til legetøj i butikken. Det vil være en rigtig god idé at I samler sutterne sammen 1-2 dage før, de så skal afleveres - så han selv er med til at samle dem sammen og selv kan fortælle mormor at nu skal de afleveres, for han er blevet så stor, at han ikke behøver dem mere. Jo mere I kan tage ham med i processen, jo bedre vil det være og hvis I samler sutterne sammen 1-2 dage før, så er det let at sige til ham "på lørdag, når du har sovet 2 nætter, så skal sutterne afleveres" - det er en tidshorisont, som han kan forholde sig til og det er vigtigt at det ikke trækker ud ...
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med projekt suttestop! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

