Brev:
Vil bare ikke på toilet

Hej Helen,
Er lige blevet medlem, da jeg er ret frustreret over min datter Vilmas problem.
Hun er 3 år og 2 mdr. Hun blev renlig lige inden hun var 3 år, dog bruger hun ble om natten. Hun viste ikke tegn til selv at ville smide bleen, men da vi prøvede at tage den af hende, var hun renlig fra dag 1. Dog har hun altid tisset meget i bleen om natten.
I starten kunne hun godt tisse på børnehavens lille toilet, men ville absolut ikke lave afføring. Det har hun altid ventet med til hun kom hjem. Også herhjemme var det en stor ting for hende. Hun har altid været meget privat/blufærdig omkring det. Vi forældre har aldrig måttet være på toilettet og hun har lukket døren osv. Hun med nød og næppe har hun villet lade os (mest mig) tørre hende.
De sidste uger (siden vi kom fra ferie) er det hele blevet rigtig problematisk. Hun holder sig helst hele dagen i børnehave. De kan ikke få hende til at gå på toilet. Hun venter til vi kommer, og så sidder hun længe på børnehavens toilet mens vi er der. Men de sidste par dage har vi slet ikke kunne få hende til at gå på toilet, hverken i børnehaven eller herhjemme. En dag sagde hun: "Jeg venter bare med at tisse til jeg har ble på" (altså om natten), og bleen er også blevet rigtig tung og lækker mange gange, så det passer at hun holder sig til om natten.
I starten da hun smed bleen sad hun på potte herhjemme, men for nogle uger ...
... siden købte vi et wc-bræt med to forskellige sæder (som vi selv synes var så smart) og så aftalte vi at potten var til lillebror (jeg er gravid) og nu skulle hun sidde på det store wc. Det har imidlertid gjort at hun slet ikke vil noget herhjemme heller (hverken tisse eller lave afføring). Hun kunne næsten gå en hel dag uden at tisse (og så er der selvfølgelig også sket uheld ind imellem).
Da vi opdagede hun ikke var glad for det nye wc-bræt har vi prøvet at genindføre potten, men hun har bare stået fast på, at den var til lillebror. De sidste par dage har det dog været så frustrerende for os, at hun ikke vil på toilet, at vi har lokket med søde sager for at gå på toilet (potte). Det har virket, men det er jo totalt uholdbart i længden, at hun skal have en belønning for noget så banalt som at tisse på potten.
Det er så nu, at vi er desperate for at få nogle råd til hvad vi skal gøre. Vi er lidt på herrens mark i det her!!!! Vi syns selv vi har tænkt alt igennem, og vi prøver at gøre så lille nummer som muluigt ud af problemet overfor hende, men hun kan jo nok sagtens mærke vores frustration og iver efter at hun skal på potte/toilet.
Det skal også lige nævnes at hun er en utrolig viljestærk pige(!!!!) som virkelig holder fast, hvis hun har bestemt sig for noget (fx at hun ikke vil tisse af).
Hvad skal vi dog gøre?
Vi ser meget frem til dit svar.
Venlig hilsen
Freja
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.