Svar: Sidste mand i børnehaven
Kære lille familie
Det er en rigtig lang dag, at være i børnehave fra klokken er ca 8 til den er 16.30 og jeg kan godt forstå du overvejer, om det kan være anderledes ...
Hvis jeg skal sætte tid på, så bør børn som udgangspunkt ikke være i børnehave mere end 6-7 timer dagligt og en gang imellem, kan de så være der i 8 timer. Det er svært at nå som familie, hvis begge forældre arbejder fuld tid og nogle gange er det nødt til at være sådan, også selvom man ville ønske det anderledes.
Det man skal tænke på er, at børnehave ikke bare er leg. Det er dejligt og godt for børn at være i børnehave, lege med de andre børn, lære at være sociale og give plads til andre - men det er også hårdt arbejde. Og et eller andet sted, skal man se børnehaven som "en arbejdsplads" for barnet og hvis barnet først hentes, når vi andre er færdige med at være på arbejde, ja så er det en rigtig lang dag. Det er en dag fyldt med leg, men også en dag fyldt med et enormt støjniveau, mange mennesker på lidt plads, masser af uro og børn og voksne der går ind og ud af dørene dagen igennem. Så når man har været der i 7 timer og ser de andre blive hentet, ja så kan man som barn naturligt godt blive lidt ked af det, man er træt og savner mor og far ...
Nogle børn nyder at være de første i børnehaven og nyder også at de nogle gange kan være de sidste der bliver hentet. Det er som du skriver, ofte ret hyggeligt at være med til at "lukke og slukke", sidde hos pædagogen der er tilbage, få læst historie, spille et spil osv. Det kan være rigtig fint at være den sidste en gang imellem, fordi man så der får lidt ekstra opmærksomhed og også lige oplever at få lidt ro, inden mor og far så henter :)
For at I kan vurdere, hvad der passer til jeres dreng, så er I nødt til at se på ham og se hvordan han fungerer. Er han fuldstændig træt og udkørt, når I kommer hjem? Virker han glad eller virker han ked af det? Hvordan virker han til at trives?
Tal også med pædagogerne om hvordan de oplever ham og hvordan de oplever hans hverdag. Virker han til at trives med de lange dage, så er det fint, at han har dem nogle gange - men virker han til at det er for meget, ja så bliver I nødt til at ...
... revurdere jeres situation og se om I kan gøre noget anderledes. Prioritere på en anden måde.
Det lyder som om at I allerede har lavet aftaler med bedsteforældre, der skal hente en gang imellem, så han der får lidt kortere dage. Det lyder også som om at I selv vil kunne hente kl 15.30 nogle dage, andre dage vil I sandsynligvis i takt med at han bliver ældre, også kunne lave aftaler om at han tager med nogen hjem og leger osv. Men det er vigtigt at I stadig medtænker at efter en lang dag i børnehaven, er det også dejlig bare at komme hjem, ikke at skulle noget, ikke andet end at være hjemme :)
Giv ham tid til lige at føle sig hjemme i institutionen, som du skriver, og prøv så at vurdere, hvordan han trives bedst :) Lige nu er det hele meget nyt for jer alle.
Middagsluren er rigtig god - den må I gerne forsøge fortsat at holde fast i, netop så han får det afbræk i løbet af dagen og så dagen ikke bliver helt så lang. At han så har svært ved at overgive sig til søvnen - måske - men prøv så at sætte jer på sengekanten, tal lidt om dagen og alle oplevelserne, så han får sat lidt ord på nogle af tingene og får sluppet dagen inden han skal sove. Hold fast i sengetiden kl 19.30 som nu og hold fast i lidt lun mælk og banan at sove på. Læs en godnathistorie, så I får ro på og får ham til at slappe af.
Lige nu har han brug for sin middagslur - og I må gå ud fra at børnehaven giver lyd fra sig, når de fornemmer, at han er ved at være parat til at kunne springe den over.
Renlighedstræning lyder det som om at I er godt igang med, men det lyder også som om at han lige nu skal have lov til at bibeholde sin ble og at I ikke skal presse på der. Det lyder som om at der er nok at forholde sig til for ham og at han ikke skal have stillet yderligere krav lige nu - så ro på det med renligheden :)
Og ja - at han vågner om natten, drømmer tydeligt, græder i søvne og har brug for jeres kontakt og beroligelse er højst sandsynligt reaktion på børnehaven. Alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes, når han sover og det bliver det netop i drømme. Så at han drømmer ekstra meget lige nu er helt normalt :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

