Svar: Rugbrød og grøntsagsmos
Hej med dig
I begyndelsen vil det være naturligt at bibeholde grøntsagsmosen til frokost og så supplere med rugbrødshapsere. Stille og roligt vil hapserne fylde mere og mere og grøntsagsmosen mindre. Det er dog vigtigt at tilbyde mos, fordi det at spise mad i stykker kræver rigtig stor koncentration for barnet og det betyder at din datter kan lukke munden og afvise maden før hun egentlig er mæt nok, simpelthen fordi hun er træt og ikke kan overskue måltidet og det at spise selv.
At følge efter med grøntsagsmos de næste 1-2 måneder, vil derfor ofte være en god idé, så du sikrer dig at hun har fået mad nok. Nogle børn spiser masser af hapsere og vil naturligt afvise mosen, fordi de er mætte nok, men til at ...
... begynde med, hvor hun kun spiser få hapsere, bør du supplere med mos.
Hen af vejen, så kan grøntsagsmosen faktisk også bruges som smørbart pålæg, så hun på den måde stadig får begge dele og i takt med at hun tygger mere og mere, så vil grøntsagerne naturligt supplere rugbrødet som kogte grøntsager i stykker.
Hun skal altså til frokost stadig have både rugbrød, kød, fisk, grøntsager osv. og må også gerne få ris, pasta, kartofler - jo mere variation jo bedre er det. I takt med at hun bliver ældre, vil det at spise selv, øve sig i at spise med fingrene, spise med pincetgreb osv. gøre at hun spiser mere og mere mad i stykker - og netop kogte grøntsager i små stykker er gode at øve sig på :)
Fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

