Brev:
Nattesøvn - 12 mdr.

Kære Helen
Jeg har en datter på lige knap 1 år, som vi på nuværende tidspunkt har store problemer med om natten. Hun er aldrig helt begyndt at sove igennem, da sygdomsperioder næsten altid dukkede op lige når hun var begyndt at sove igennem, og medførte at vi var vågne flere gange om natten, og at hun som oftest fik en flaske og derefter sov videre uden de store problemer. Vi har egentlig bare set tiden an, for det virkede som om at det langsomt kom af sig selv.
Efter vi kom hjem fra ferie, og hun igen var startet i institution, har vi haft en nat hvor hun sov igennem (fra 19.00-06.30, gav en sut ved 11-tiden), hvorefter hun blev snottet og fik noget med maven formentlig på grund af institutionsstarten. Dette betød at hun nu vågnede om natten pga. hoste og ikke kunne/ville falde i søvn igen, vi prøvede at give en flaske, men uden at det hjalp. Hun virkede som om hun ikke ville være alene, hvilket resulterede i at vi tog hende ind i vores seng (hun har sovet i eget værelse - lige op ad vores soveværelse - siden hun var 5 mdr. og har aldrig været en puttegøj når hun skulle sove).
Hun er ...
... fortsat snottet, men ellers rask og hosten er næsten væk, men nu har vi det problem, at hun vågner mellem 12-02 og ikke vil sove videre uden at man enten sidder inde på gulvet ved siden af hende i flere timer for at få hende til at sove, eller overgiver sig pga. træthed og tager hende med ind i vores seng. Hun har svært ved at falde i søvn, sætter sig op og snakker og mosler rundt i sengen, når hun endelig falder i søvn, sover hun så uroligt at ingen af forældrene faktisk får lukket et øje.
Hendes dagsmønster er ca. sådan her:
Vågner 07.30, spiser grød eller yoghurt med havregryn og frugt og drikker nælk til, 8.30, afleveres i institutionen, 9.00, lidt brød i institutionen, 11.00, spiser frokost i institutionen, 11.40-13.40 sover middagslur, 14.00 frugt og brød i institutionen, 16.00-16.30, hentes og får en snack derhjemme og leger, 18.00 spiser aftensmad, 19.15, børster tænder, i nattøj, læser, får en flaske knap 200 ml. modermælkserstatning og puttes. Falder som oftest i søvn uden problemer.
Håber meget du kan hjælpe os, da vi trænger til lidt søvn når vi også skal på arbejde.
Hilsen os
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.