Brev:
Utryg ved dagpleje
Hej Helen!
Min dreng har nu gået i Dagpleje i næsten 5 mdr, dog afbrudt af meget ferie både fra dagplejer og vores side.
William startede i dagpleje da han var 10 mdr og havde en svær start hvor han næsten græd uafbrudt de førte uger. Heldigvis havde jeg næsten en månede at køre ham ind i.
Men nu har han gået der i næsten 5 mdr og er stadigvæk ikke faldet ordenligt til, han har dog sine gode dage, men der er flere dårlige. Hver gang det har været weekend starter vi forfra. Han græder så snart han ikke er hos sin dp-mor, de andre børn må ikke røre ham, og han græder/ skriger, både når vi kommer og går.
Dagpleje mor er sød og gør mange tiltag for at han skal få det bedre, men intet hjælper. Hun er meget korrekt i det hun gør og der kan ikke en sættes en finger på hende, men jeg oplever hende ikke som særlig "varm" og syntes hun har en tildens til at omtale ham som besværlig, på den sjove måde men alligevel, (bla sover han kun ca 1.5 time i løbet af dagen, men tilgengæld sover han 13 timer i streg om natten)
Hun er blandet begyndt at gi ham time out, når han skriger efter hende. (noget jeg er meget uenig i), hun tar ham væk, men ikke ind i et andet rum. så jeg har ikke kommenteret det (også fordi hun kun har snakket ...
... med hans far om det).
Er vi hjemme oplever vi ham som en glad dreng, dog med meget temperament, han er meget morsyg, men vil dog også gerne sin far. Vi har ingen problmer når han bliver passet hos begge hold bedsteforældre.
Nu har han de sidste dage været i et gæsteplejehus med mange andre børn og nye voksne, han græder når vi går og også i løbet af dagen, men de kan nemt aflede ham, og han har virket meget gladere, når vi er kommet hjem, leget bedre og knap så morsyg, dette undre mig.
Vi har valgt at ha ham skrevet op til overflytning, på grund af lang transport og har fået at vide at vi sikkert kan få en plads i den landsby hvor vi bor, i starten af det nye år, men vi er i tvivl om vi bare gør det værre for ham.
Helen, undskyld den lange smøre, men det berører os meget og vi står på hovdet for at han får så korte dage så mulig, hvilket stresser os begge meget.
Jeg har selv arbejdet i vuggestue i mange år og oplevet et hav af indkøringer, og dunker mig selv oven i hovedet med hvad der måske er gået galt i indkøring. Jeg ved det er noget andet når man er mor, og prøver på kun at se på det fra mor- vinklen, men det er svært når man nu også har sin uddannelse og erfaring med sig.
Har du nogle råd til hvad vi kan gøre ???
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.