Brev:
Nul natamning

Hej Helen.
Det er mit første spørgsmål ang. min lille datter på 10 mdr.
Vi er p.t. i gang med at nedtrappe amning, specielt om natten. Vi var kommet ind i et dårligt mønster hvor hun vågnede hver time og søgte brystet, og faldt først til ro når hun blev ammet. Hvis far forsøgte at trøste, blev hun hysterisk og kun mor var god nok. Men resultatet blev at mor her havde ondt i ryggen af at amme hele natten lang, og at både mor og datter var uoplagte om morgenen. Derudover var appetitten om dagen ikke så stor, og det var en evig kamp til måltiderne.
Så i sidste uge tog vi en beslutning om at nu måtte det være slut med al det amning om natten. Og det er i den forbindelse, jeg gerne vil høre din vurdering om vi gør det "rigtigt".
Nu ammer jeg hende (i stuen) inden far går op og putter, og så får hun også en tår om morgenen, når hun har spist morgenmad. Hun bliver altså ikke ammet inde i soveværelset mere.
Det er nogle uger siden, jeg stoppede med at amme om dagen, pga. mangl. lyst til at spise alm.mad, så vi er nu nede på 2 amninger i døgnet.
Det tager far fra en halv til hel time at putte hende, og det er ham der trøster i løbet af natten, mens jeg sover inde ved storebror. Så jeg ser hende ikke, fra hun kommer i seng, og lige til næste morgen. Det har vi gjort for at hun ikke skal søge brystet, som hun stort set altid gør i soveværelset når det er mig der trøster. Men selvfølgelig skal vi tilbage til, at vi begge er der om natten.
De første nætter gik ikke så godt, men ikke værre end forventet. Hun var ked ...
... af det, havde vågne perioder og far trøstede, sang, aede, læste historie og blev til sidst nødt til at give hende en flaske MME. Hun skal sandsynligvis lige vænne sig til, at ikke få noget mælk om natten, så vi tænkte det var vel ok her i starten. De første nætter tog hun ca 80 ml.
De efterfølgende nætter gik det bedre, og hun vågnede ikke så tit, og far kunne bare lægge en hånd på hende så sov hun igen. Han tilbød flaske og hun har taget 10-20 ml MME, så hun har nok bare været tørstig.
Dejligt og vi har været glade.
Men her i nat er hun vågnet hver time og været ked af det, og far så noget smadret ud da han gik på arbejde i morges... Hun var kommet over i hans seng og ligget der hele natten. Han har tilbudt flaske og hun har taget omkring 50 ml ialt ad flere omgange. Da hun ikke er vant til flaske, er hun ikke så interesseret i den. Tanken er, at vi på sigt bare tilbyder vand.
Jeg vil gerne høre hvad du tænker om vores projekt. Hvordan kommer vi videre? Hvordan kommer jeg på banen igen?
Min datter har siden hun blev født grædt meget og ikke været nogen glad baby, stik modsat den store som altid var glad og tilfreds, men det er blevet bedre siden hun har lært at kravle. Hun har dog en meget kort lunte og virker tit meget frustreret. Hun er godt med motorisk, hun kravler og har gjort det i en måned, rejser sig ved ting og kan sidde selv og lege i lang tid. Hun er høj og slank, ca. 75 cm og 8,3 kg. Hun har ikke altid taget så meget på, men sundhedspl. har ikke været bekymret.
Venlig hilsen
mor til to dejlige børn
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre