Brev:
Prøve at få mit barn til at sove igennem om natten

Hej Helen.
William sover i sin tremmeseng som står i forlængelse af vores seng. Han er vant til at få bryst om natten når han vågner og han vågner virkelig ofte synes jeg. Han sover 1 til 3 timer ad gangen og han er 7 måneder, så derfor vil jeg gerne have ham til at kunne sove 5 - 6 timer ad gangen uden bryst.
Jeg startede på dette natten til mandag, hvilket også gik fint faktisk. Han vågnede ofte som sædvanligt men jeg fik ham beroliget ved at nusse ham i hans seng eller ved at tage ham op og vugge lidt i armene eller lign. Jeg gav ham dog bryst omkring kl 24 og kl 6 da han vågnede dér.
Så blev han syg i løbet af mandagen (feber og forkølet), hvor han så har sovet virkelig dårligt og har "brugt mig som sut" hele natten plus vågnet skrigende op hver time næsten - så ammestop er pt sat på standby indtil han er rask igen tænker jeg.... Men efter at prøve at give ham en nogenlunde nat trods sygdom i vores seng kom jeg i dag frem til at bruge hans barnevogn fordi han er lettere at lægge til at sove der nu hvor han er syg og han vågner ikke op konstant....
Hvad tænker du omkring at bruge barnevognen om natten nu han er syg?
Ødelægger sygdom egentlig gode søvnvaner når barnet er raskt igen, når man får sådanne op at køre?
Jeg har læst følgende råd til at prøve at få sit barn til at sove igennem. Jeg synes umiddelbart det lyder som en god ide. Jeg vil gerne høre hvad du mener om disse råd eller om du har nogle andre råd ...
... til at prøve at få ham til at sove igennem? (William vil ik bruge sut eller ta en sutteflaske)
"Hvis barnet er mellem fire og seks måneder, er det formodentlig ikke noget, der tager mere end tre-fire nætter. Er barnet ældre end seks måneder, kan det tage en til to uger at få barnet til at sove igennem.
Begynd med den mindst indgribende handling:
Når barnet vågner, er det godt at begynde med den mindst indgribende handling, nemlig at stryge barnet blidt over hoved og ryg og putte dynen om det. Hvis det bruger sut, så giv det sutten. Det hjælper måske en time, og så vågner barnet igen. Forsøg samme procedure igen.
Hvis barnet ikke falder til ro, så skift det. Undlad dog at tænde lys eller at tale og underholde barnet. Måske sover barnet endnu en time. Begynd hele tiden med den mindst indgribende handling. Hvis det ikke virker, er det nu tid til at byde barnet noget vand at drikke. Vandet har to funktioner. Det signalerer til barnet, at man ikke spiser om natten, men at man godt kan få vand, hvis man er tørstig. Den anden funktion er, at den voksne ved, at barnet i hvert tilfælde ikke tørster.
Hvis barnet vågner igen, og strygen og putten ikke hjælper, kan det være en god idé at have barnets barnevogn parat ved siden af dets seng. Læg det over i vognen og kør det lidt frem og tilbage. De forskellige handlinger kan gentages, til natten er ovre. Men husk, at natten skal være kedelig for barnet."
Med venlig hilsen
Karina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.