Svar: Mælk nok - 6 mdr.
Kære Rikke
Det er meget vigtigt at din datter ikke får så store mængder skemad, at det fylder og hun så afviser mælken. Mælk er stadig hendes hovedindtag og det hun derfor skal have mest af.
Det er derfor vigtigt, at du holder mængden af skemad nede og så må du skære ned i tilbuddet om mellemmåltider. Det er bedre at hun kun spiser ½ dl grød eller mos og så tager imod brystet, end at du giver hende 1 dl. skemad og brystet afvises.
Det er også vigtigt at du tilbyder hende skemad, når hun vågner, og tilbyder brystet inden hun skal sove igen - netop fordi der så går den 1 ½ time mellem det ene og det andet måltid, som gør at hun bedre har plads til begge dele.
Du må godt bruge mme i færdiglavet grød, hvis du vil sikre hende ekstra - MEN, det er ikke det som egentlig er hendes behov. Det handler ikke om at hun skal spise sig til mælk, men derimod om at dække hendes væskebehov og derfor skal mælken drikkes. Og ved siden af mælken skal hun have vand af kop. Hendes mælkeindtag bør ligge på mindst 800 ml mælk i døgnet og dette kommer ud over den mælk der indgår i maden og det vand hun kan drikke af en kop.
Det er vigtigt at du prøver at skabe plads til mælkeindtaget i dagtimerne, så hun ikke skal søge det hele natten igennem. Hun har stadig brug for 6 amninger i døgnet og det er som sagt stadig hendes hovedindtag. Så ned med skemaden i mængde og sørg for at hun får skemad, når hun vågner og mælk inden hun skal sove - netop for at der går tid imellem og hun så bedre kan tage imod begge dele ...
Jeg har her prøvet at lave et forslag til en dagsplan, der kan sikre hendes behov - men uden tider, så du selv kan prøve at sætte tider på:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre
Morgen: Ammes og puttes til ...
... lur
Formiddag: Grød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes evt. igen?
Frokost: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop.
Ammes og puttes til lur
Eftermiddag: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes - sover 3. eller 4. lur her?
Aften: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten
Sen aften 23-24: Ammes/flaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig
Det vil være helt fint, hvis hun får 3 måltider grød og grøntsagsmos i løbet af dagen - og et enkelt mellemmåltid i form af lidt frugt og gerne frugtbåde i hånden at gumle på. Og som sagt, holdes mængden nede, så der er plads til både skemad og mælk.
Der er i den plan jeg sender dig idag faktisk 7 amninger og ikke kun 6. Det er fordi jeg er i tvivl om, hvorvidt din datter har brug for den ekstra amning formiddag eller eftermiddag - i stedet for skemaden her - det må du prøve at vurdere, ud fra hvordan du oplever jeres rytme er.
Det kan også være at din datter hører til de børn, der vil trives bedst med at få en morgengrød og så blive puttet til første lur hvor hun så sover længe. Du har tidligere skrevet, at hun godt kan sove en lang formiddagslur. Så måske vil hun trives med en rytme, hvor hun får morgengrød, ammes og puttes til en lang formiddagslur, ammes når hun vågner af den og så får grøntsagsmos inden hun så skal sove igen... Bare du stadig sørger for at hun får mælk nok, så er det okay, hvis hun trives bedre med en sådan løsning .. :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte

